PALADS

Stor monumental bygning beboet af en konge eller en anden fyrstelig eller velstående person. (Da 4:4; Lu 11:21; se LANDSHØVDINGENS PALADS.) Ét hebraisk ord for palads, hēkhalʹ, bruges også ofte om templet, idet templet betragtedes som den suveræne Herre Jehovas bolig. (1Sa 1:9; 1Kg 6:3; Ezr 5:14; Da 5:3) Fortidens paladser var ofte borglignende fæstninger med solide mure og portanlæg. (Ne 1:1; Est 1:2) De sædvanligvis rummelige slotsgårde og luksuriøse private haver forlenede paladsanlæggene med fyrstelig pragt og skønhed. — Est 1:5.

Bibelen omtaler paladser i Assyrien (Na 1:1; 2:6), Babylon (2Kg 20:18; 2Kr 36:7; Es 39:7; Da 1:4; 5:5) og Persien (Ezr 4:14; Est 7:7, 8). Paladserne i Babylon blev beskrevet som ’luksuspaladser’. (Es 13:22) Et af oldtidens prægtigste paladser var det der blev bygget af Salomon; det fremgår af det indtryk dette bygningsværk gjorde på dronningen af Saba. — 1Kg 10:4, 5.

Salomons palads, der lå på Morijas Bjerg syd for templet, indgik i et større kompleks af regeringsbygninger som det tog omkring 13 år at fuldføre. Til dette kongelige bygningskompleks hørte også Libanonskovhuset, Søjlehallen og Tronhallen. Desuden var der et særligt hus til Faraos datter, en af Salomons mange hustruer. — 1Kg 7:1-8.

Beskrivelsen af Salomons palads er temmelig sparsom i sammenligning med den detaljerede beskrivelse af det paladsagtige tempel. Men grundstenenes størrelse tyder på at paladset har været et imponerende bygningsværk. Disse sten var henholdsvis otte og ti alen (3,6 og 4,5 m) lange og må have haft en tilsvarende bredde og højde, så de vejede adskillige tons. Murene var indvendig og udvendig beklædt med kostbare sten der var hugget omhyggeligt til efter mål. — 1Kg 7:9-11; jf. Sl 144:12.

Salmisten der skrev den 45. salme, kan have tænkt på udsmykningen og indretningen af Salomons palads da han omtalte „det prægtige elfenbenspalads“. Apostelen Paulus mønter denne salmes ord på den himmelske konge, Jesus Kristus. — Sl 45:8, 15; sml. Sl 45:6, 7 med He 1:8, 9; Lu 4:18, 21.