PALTIEL

(Palʹtiel) [Gud er den der bringer mig i sikkerhed].

1. Repræsentant for Issakars stamme dengang stammerne inddelte det forjættede land i arvelodder; en søn af Azzan. — 4Mo 34:17, 18, 26.

2. En søn af Lajisj fra Gallim. Efter at Saul havde erklæret David fredløs, gav han sin datter Mikal, Davids hustru, til Palti (Paltiel) som hustru. (1Sa 25:44) Da David var blevet konge, krævede han af Abner og Isjbosjet at Mikal blev givet tilbage til ham. Dette voldte Paltiel stor sorg, og han fulgte grædende efter hende indtil Abner befalede ham at gå hjem. — 2Sa 3:13-16.