PE’

[פ; slutningsbogstav: ף].

Det 17. bogstav i det hebraiske alfabet. Det er et af de fem hebraiske bogstaver der har en anden form når det bruges som slutningsbogstav i et ord. Bogstavets navn betyder „mund“.

Pe’ har både en hård og en blød udtale. Når bogstavet har en prik (kaldet en daʹghesj leʹne) i midten, udtales det som det danske „p“; uden denne prik udtales det som „f“. På hebraisk forekommer det som det første bogstav i hvert af de otte vers i Salme 119:129-136. — Se HEBRAISK.