FILEMON

(Fileʹmon) [kærlig].

En kristen slaveejer i menigheden i Kolossæ. Hans hus i denne by i det sydvestlige Lilleasien tjente som mødested for menigheden dér. Filemon var en kilde til styrke for sine medkristne, og han gik foran med hensyn til at vise tro og kærlighed. Apostelen Paulus regnede ham for en elsket medarbejder. (Flm 1, 2, 5-7; sml. Kol 4:9 med Flm 10-12.) Paulus’ ønske om at logere hos Filemon vidner om dennes gæstfrihed. — Flm 22; jf. Apg 16:14, 15.

Eftersom Paulus’ personlige brev til Filemon også er stilet til Appia og Arkippus, var disse øjensynlig også medlemmer af Filemons husstand. Appia var muligvis Filemons hustru, og Arkippus kan have været hans søn. — Flm 2.

Det ser ud til at Filemon var blevet kristen som følge af Paulus’ tjeneste. (Flm 19) Paulus havde ikke forkyndt i selve Kolossæ (Kol 2:1), men Filemon kan være blevet bekendt med kristendommen som et resultat af apostelens toårige virksomhed i Efesus da „alle indbyggerne i provinsen Asien [hvor Kolossæ lå] hørte Herrens ord“. — Apg 19:10.

Nogen tid før Filemon modtog Paulus’ brev, var hans træl Onesimus flygtet fra ham. Denne bortløbne træl havde måske endda stjålet fra sin herre for at kunne rejse til Rom, hvor han senere mødte Paulus og blev kristen. — Flm 10, 11, 18, 19; se TRÆL.