PISGA

(Pisʹga).

Et højdepunkt i den nordlige del af Abarimbjergkæden umiddelbart øst for Det Døde Hav. Stedets nøjagtige beliggenhed kendes ikke i dag, men de oplysninger der findes i Bibelen, modsiger ikke den antagelse at det er identisk med Ras es-Siyaghah, et forbjerg der ligger ca. 16 km øst for Jordans udløb i Det Døde Hav. Ras es-Siyaghah ligger lidt nordvest for Djebel en-Neba, den bjergtop der traditionelt forbindes med Nebo Bjerg (Har Nevo).

Disse to bjerges udseende stemmer udmærket med Bibelens korte beskrivelse. Ras es-Siyaghah er ca. 100 m lavere end Djebel en-Neba og er adskilt fra dette ved en flad sænkning i terrænet. Fra Ras es-Siyaghah, som ligger nærmest Jeriko, har man et uhindret udsyn over Det Døde Hav, der ligger ca. 1000 m lavere, og en storslået udsigt over Jordandalen til den centrale bjergkæde som Hebron, Betlehem og Jerusalem ligger på, og til Hermons Bjerg over 160 km mod nord.

Pisga nævnes første gang i forbindelse med israelitternes lejrpladser under vandringen mod det forjættede land. (4Mo 21:20) Bjerget lå i den sydlige del af det område israelitterne erobrede fra amoritterne efter at deres konge, Sihon, havde nægtet at lade dem drage igennem landet. (5Mo 4:46, 49; Jos 12:1-3) Senere tog kong Balak af Moab profeten Bileam med „til Zofims mark, til toppen af Pisga,“ for at få ham til at forbande israelitterne. — 4Mo 23:14.

Pisga huskes imidlertid bedst for at det var derfra Moses fik lov til at skue ud over det forjættede land kort før sin død. (5Mo 3:27; 34:1-3) Pisga blev en del af Rubens stammeområde. — 5Mo 3:16, 17; Jos 13:15, 20.

Hver gang navnet Pisga forekommer i Bibelen, er det i forbindelser som „toppen af Pisga“, „foden af Pisga“ eller „Pisgas skråninger“. Derfor bliver det ofte kaldt Pisgas Bjerg skønt dette udtryk ikke forekommer i Bibelen.