RABSJAKE

(Rabsjaʹke) [fra akkadisk; betyder sandsynligvis „overmundskænk“].

En højtstående assyrisk embedsmands titel. (2Kg 18:17) I en bygningsinskription af assyrerkongen Tiglat-Pileser III står der: „Jeg sendte en af mine embedsmænd, rabsaq’en, til Tyrus.“ Og på en tavle der opbevares på British Museum, findes følgende inskription af kong Assurbanipal: „Jeg befalede at officeren der var rabsaq, skulle føjes til mine tidligere (kamp)styrker (i Ægypten).“ — Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 282, 296.

Mens assyrerkongen Sankerib belejrede den judæiske fæstningsby Lakisj, sendte han en stor kampstyrke til Jerusalem under Tartan, den øverstkommanderende, sammen med to andre højtstående embedsmænd, Rabsaris og Rabsjake. (2Kg 18:17; hele beretningen findes også hos Esajas, kap. 36 og 37.) Af disse tre højtstående assyriske embedsmænd var det Rabsjake der førte ordet i forsøget på at få kong Ezekias til at overgive sig. (2Kg 18:19-25) De tre mænd stod ved den øvre dams vandledning. Denne Rabsjake, hvis personlige navn ikke oplyses, talte flydende hebraisk såvel som aramaisk. Han råbte på hebraisk til kong Ezekias, men tre af Ezekias’ embedsmænd kom ud for at møde ham. Ezekias’ embedsmænd bad Rabsjake om at tale til dem på aramaisk i stedet for på jødernes sprog fordi det jævne folk på muren hørte hvad der blev sagt. (2Kg 18:26, 27) Men propagandamageren Rabsjake ønskede netop at folket skulle høre hvad han sagde, for det ville måske svække folkets kampmoral. Med ord der var beregnet på at indgyde frygt, med falske løfter og løgne, med smædeord og med bespottelse af Jehova talte Rabsjake endnu højere på hebraisk, idet han fremlagde argumenter der skulle få folket til at svigte kong Ezekias ved at overgive sig til den assyriske hær. (2Kg 18:28-35) Men indbyggerne i Jerusalem forblev loyale mod Ezekias. — 2Kg 18:36.

Ezekias forelagde Rabsjakes smædeord for Jehova i en bøn og sendte en delegation til profeten Esajas for at høre Jehovas svar. (2Kg 18:37; 19:1-7) I mellemtiden blev Rabsjake i hast kaldt bort da han hørte at Sankerib var brudt op fra Lakisj og kæmpede mod Libna. På afstand fortsatte assyrerkongen sin propagandakampagne mod Ezekias idet han sendte bud til Jerusalem med breve der indeholdt flere smædeord og trusler som skulle få Ezekias til at overgive sig. (2Kg 19:8-13) Kong Ezekias tog brevene med op til Jerusalems tempel, bredte dem ud foran Jehova og bønfaldt ham om hjælp. (2Kg 19:14-19) Jehova svarede gennem profeten Esajas: „’[Assyriens konge] kommer ikke ind i denne by eller skyder en pil derind, og han møder den ikke med skjold eller opkaster belejringsvold imod den. Ad den vej han kom, vender han tilbage, og i denne by kommer han ikke ind,’ lyder Jehovas udsagn.“ (2Kg 19:32, 33) Samme nat slog Jehovas engel 185.000 assyriske soldater ihjel. Dette uventede nederlag fik assyrerkongen Sankerib til straks at bryde op og vende tilbage til den assyriske hovedstad, Nineve, hvor han senere blev myrdet. (2Kg 19:35-37) Gudsbespotteren Rabsjake fik intet ud af at smæde den levende Gud, Jehova.