RAFA

(Raʹfa).

1. [af en rod der betyder „at helbrede“]. En søn af Benjamin der i 1 Krønikebog 8:1, 2 kaldes den femte. Hans navn forekommer ikke i listen over dem der rejste til Ægypten (1Mo 46:21), eller i listen over Benjamins slægter. (4Mo 26:38-40) Det kunne tyde på at Rafa, uanset hvor han blev født, døde tidligt, og at hans eventuelle efterkommere blev optaget i en anden slægt.

2. [en kortform af Refaja, der betyder „Jah har helbredt“]. En efterkommer af Benjamin gennem Saul; han kaldes også Refaja. — 1Kr 8:33-37; 9:43.