BARBERKNIV, RAGEKNIV

Et skarpt redskab der bruges til at fjerne hår med. De to hebraiske ord for barberkniv og ragekniv kommer af en rod der betyder „at gøre nøgen“. (Es 3:17) I Ægypten har man fundet barberknive, eller rageknive, af bronze. Disse fund stemmer med Bibelens beretning, som viser at man allerede i oldtiden brugte barberknive i Ægypten. — 1Mo 41:14.

Selv om de israelitiske mænd havde skæg og deres hår var af moderat længde, benyttede de åbenbart barberknive til at studse det med. I Apostelgerninger 18:18 tales der om at lade håret klippe. (Se også 2Sa 19:24; Ez 44:20.) Da levitterne blev indsat til at tjene ved mødeteltet i ørkenen, barberede de hele deres legeme med en barberkniv. (4Mo 8:7) En person der havde aflagt et nasiræerløfte, måtte ikke lade en barberkniv gå over sit hoved så længe hans løfte varede. (4Mo 6:5, 18; Dom 13:5; 16:17; Apg 21:23, 24) Inden levitten Samuel blev født, blev han af sin moder viet til tjenesten ved mødeteltet, og der måtte aldrig komme en ragekniv på hans hoved. — 1Sa 1:11.

Jehova advarede Juda om at han ville bruge Assyriens konge som en „barberkniv“ til at „barbere hovedet og føddernes hår“ og til at ’rive skægget bort’. Dette sigtede øjensynlig til at en stor del af Judas land ville blive lagt øde, og at de tilfangetagne indbyggere ville blive ført bort. — Es 7:20.

At sværd kunne blive lige så skarpe som barberknive, fremgår af Guds befaling til Ezekiel om at bruge et sværd som en barbers ragekniv til at skære sit hår og sit skæg af og derefter slå en tredjedel af håret med sværdet som et billede på at en del af Jerusalems indbyggere ville blive dræbt med sværdet. (Ez 5:1, 2, 12) Det viser også at barberfaget er et gammelt erhverv.

På grund af den fortræd en svigefuld tunge kan volde, sammenlignes den med en barberkniv. — Sl 52:2.