REKAB

(Reʹkab) [vognstyrer].

1. En søn af be’erotitten Rimmon af Benjamins stamme. Rekab og hans broder Ba’ana, der begge var anførere for røverbander, dræbte Isjbosjet, Sauls søn og efterfølger, og bragte hans hoved til David i håb om at vinde dennes gunst, men David lod dem begge henrette for denne ugudelige handling mod en retfærdig mand. — 2Sa 4:2, 5-12.

2. En kenit som var fader eller forfader til Jehus ven Jonadab og stamfader til rekabitterne. — 1Kr 2:55; 2Kg 10:15, 23; Jer 35:6, 8, 14, 16, 18, 19; se REKABITTER.

3. Fader eller forfader til den Malkija der hjalp Nehemias med at reparere en af portene i Jerusalems mur. (Ne 3:14) Hvis denne Rekab er den samme som nr. 2, bekræfter Malkijas tilstedeværelse at Jehovas løfte til rekabitterne i Jeremias 35:19 blev opfyldt.