KANSLER

En højt betroet embedsmand ved det israelitiske hof. Titlen er en oversættelse af en form af det hebraiske udsagnsord zakharʹ („at huske“) og betyder ordret „en der får (nogen) til at huske“. (2Sa 8:16, fdn.) Kanslerens pligter er ikke beskrevet i Bibelen, men det ser ud til at han var rigets officielle krønikeskriver, der gav kongen oplysninger om udviklingen i riget og mindede ham om vigtige sager som krævede hans opmærksomhed, og gav ham råd og vejledning herom.

Kansleren kunne repræsentere kongen i vigtige nationale anliggender. Kansleren Joa, Asafs søn, var en af de embedsmænd der på kong Ezekias’ vegne gik ud og talte med assyreren Rabsjake da denne truede Jerusalem. (2Kg 18:18, 37) En anden kansler, Joa, Joahaz’ søn, gjorde tjeneste i forbindelse med istandsættelsen af templet. (2Kr 34:8) Der nævnes også en kansler ved Davids og Salomons hof. — 2Sa 8:16; 20:24; 1Kg 4:3.