REFAJA

(Refaʹja) [Jah har helbredt].

1. Den anden nævnte søn af Tola og overhoved for et fædrenehus i Issakars stamme. — 1Kr 7:1, 2.

2. En benjaminit; efterkommer af kong Saul gennem Jonatan. (1Kr 9:39-43) I 1 Krønikebog 8:37 kaldes han Rafa.

3. En af Jisjis fire sønner som, sandsynligvis i Ezekias’ regeringstid, drog i spidsen for 500 simeonitter mod amalekitterne, der var flygtet til Se’irs bjergland. Simeonitterne overtog derefter dette område. — 1Kr 4:41-43.

4. En efterkommer af David der levede efter landflygtigheden. — 1Kr 3:5, 9, 10, 21.

5. En embedsmand i Jerusalem som hjalp med at restaurere Jerusalems mur på Nehemias’ tid; søn af Hur. — Ne 3:9.