RIBBEN

I menneskelegemet findes der 24 af disse lange, flade, buede knogler som omslutter brysthulen. De er arrangeret i 12 par og danner en beskyttende kasse for hjertet og lungerne. Ribbenene hører til de knogler i hvis marv der dannes blod.

Da Gud skabte kvinden, frembragte han hende ikke adskilt fra manden ved at danne hende af jordens støv, sådan som han havde skabt Adam. Han tog derimod et ribben fra Adams side og byggede deraf en skabning som var Adams fuldkomne modstykke, kvinden Eva. (1Mo 2:21, 22) Adam forblev trods dette et fuldkomment menneske, nu forenet med en hustru af samme ben og kød som han selv. (1Mo 2:23; 5Mo 32:4) Indgrebet berørte heller ikke hans forplantningsceller, sådan at det fik indflydelse på hans afkom, det være sig drenge eller piger. Både mænd og kvinder har 24 ribben.

Det er bemærkelsesværdigt at et ribben der bliver fjernet, vokser ud igen når blot man lader den hinde af bindevæv der omgiver knoglen, blive tilbage. Om Jehova gjorde dette eller ej, fremgår ikke af beretningen. Men som menneskets Skaber var han naturligvis klar over at ribbenene har denne usædvanlige egenskab.

Ordet „ribben“ forekommer igen i Bibelen i Daniels beretning om et syn som Gud gav ham mens Belsazzar var konge i Babylon. Først så Daniel et vilddyr som repræsenterede dynastiet af babyloniske herskere, og dernæst et vilddyr der lignede en bjørn, og som var et billede på den næste ’konge’ eller række af verdensherskere, nemlig de medo-persiske. Dette bjørnelignende vilddyr havde tre ribben i munden, hvilket kan betyde at denne ’konge’, symboliseret ved en bjørn, gjorde erobringer i tre retninger, sådan som Medo-Persien gjorde. Da tallet tre i Bibelen bruges som symbol på intensitet eller eftertryk, kan de tre ribben også understrege hvor grådig denne symbolske bjørn var efter at erobre nye områder. — Da 7:5, 17; se DYR, SYMBOLSKE.