GÅDE

En dunkel, flertydig udtalelse. Det hebraiske ord for gåde kan også gengives med „dobbeltbundet tale“ eller ’vanskeligt spørgsmål’. (Jf. Da 8:23, fdn.) Gåder stilles op som en modsætning til klar, umiddelbart forståelig tale. (4Mo 12:8) Ordet bruges somme tider parallelt med „ordsprog“ fordi en gåde meget vel kan være en meningsfyldt udtalelse der blot er fremsat i et dunkelt sprog. (Sl 49:4) I en anden sammenhæng oversættes det hebraiske ord der gengives med „gåder“, med „vanskelige spørgsmål“. (2Kr 9:1) Det kræver en klar hjerne at fremsætte gåder, da de i mange tilfælde indeholder en tilsløret, men nøjagtig analogi, og at løse sådanne gåder kræver evne til at se tingene i forhold til hinanden. Bibelen nævner derfor at gåder fremsættes af vise mennesker og kun kan forstås af mennesker med forstand. — Ord 1:5, 6.

Bibelen indeholder gåder om Jehovas hensigter. (Sl 78:2-4) Disse gåder er udtalelser der i første omgang kan virke uforståelige på læseren; de er måske med overlæg fremsat i et dunkelt sprog og kan indeholde sammenligninger hvis mening ikke kunne forstås på det tidspunkt da de oprindelig blev skrevet. I Zakarias 3:8 omtaler Jehova for eksempel profetisk „min tjener Spire“, men han forklarer ikke samtidig at denne er en spire, eller et afkom, af Davids kongelige slægtslinje og i virkeligheden er Guds egen søn som dengang befandt sig i himmelen, og som ville blive født af en jomfru, en efterkommer af kong David. Og i Åbenbaringen 13:18 siges der at „vilddyrets tal“ er „seks hundrede og seksogtres“, men det forklares ikke samtidig hvad der ligger i dette tal.

Til tider var formålet med en gåde ikke at mystificere tilhørerne, men at vække interesse og at gøre det overbragte budskab mere levende. Dette var tilfældet med gåden om de to ørne og vintræet som profeten Ezekiel fremsatte for Israels hus. (Ez 17:1-8) Umiddelbart efter at Ezekiel havde fremsat gåden, fik han af Jehova påbud om at spørge israelitterne om de forstod den, og derefter skulle han forklare den for dem.

Nogle gåder blev fremsat for at mennesker skulle gætte dem, og ofte blev de fremsat på vers, som tilfældet var med den gåde Samson gav filistrene. Da han sagde: „Fra æderen kom noget at æde, og fra den stærke kom noget sødt,“ anvendte han med overlæg nogle sammenligninger der ikke umiddelbart var forståelige. (Dom 14:12-18) Denne gåde var baseret på en oplevelse han havde haft kort tid forinden da han havde skrabet honning ud af en løves kadaver hvor en bisværm havde bygget deres bo. — Dom 14:8, 9.