ROSJ
1. En søn af Benjamin som nævnes blandt dem der kom til Ægypten i 1728 f.v.t. sammen med Jakobs husstand, eller som blev født kort efter. (1Mo 46:21, 26; se BENJAMIN, 1.) Udeladelsen af hans navn i senere lister over Benjamins slægter kan tyde på at han døde barnløs, eller at hans sønner blev optaget i en anden stammeslægt.
2. Et navn der i nogle oversættelser forekommer i Ezekiel 38:2 og 39:1 (AS, Bu, DA31, JB, Ka, Le, Li, LXX, Mo, Ro, Yg), og som nogle forskere anser for at være navnet på et folkeslag kaldet Rus (russere) der skal have boet langs Volgafloden nord for Taurusbjergene. I betragtning af ordets betydning og dets anvendelse på Gog oversættes det imidlertid mere passende som en del af en titel snarere end navnet på et folkeslag eller et sted: således „øverste høvding“ (NV); „ypperste fyrste“ (KJ, Dy, Fn, JP, RS); „storfyrste“ (DA92); „øverste fyrste“ (Vg); „fører og overhoved“ (Sy); „overhoved, . . . ypperste“ (Targumerne).