RUBIN

En værdifuld, gennemsigtig, rød smykkesten. Det er en korund-varietet bestående af aluminiumoxid med små spor af krom- og jernoxid som giver den røde farve. Den er meget sjælden og næsten lige så hård som diamant. En rubin af høj kvalitet og betragtelig størrelse kan endog overstige en diamant af samme størrelse i værdi. Farverne varierer fra rosa til den højt vurderede dybt blårøde nuance der ofte kaldes „dueblodsrød“. „Rubin“ er i Ny Verden-Oversættelsen oversat fra to hebraiske ord (’oʹdhæm; kadhkodhʹ) der begge øjensynlig betegner en klar rød eller højrød farve.

Den første smykkesten i første række på „retskendelsens brystskjold“ som blev båret af ypperstepræsten Aron, var en rubin hvori navnet på en af Israels 12 stammer var indgraveret. (2Mo 28:2, 15, 17, 21; 39:10) Kongen af Tyrus’ „klædning“ bestod af rubiner og andre kostbare sten. (Ez 28:12, 13) Handelsmagten Tyrus skaffede rubiner hos sin handelspartner Edom og gav med glæde sine varer i bytte for disse og andre kostbarheder. (Ez 27:2, 16) Da Jehova som ægtemand trøstede Zion og beskrev dets kommende skønhed, sagde han blandt andet: „Jeg skal lave dine brystværn af rubiner, og dine porte af ildrøde, strålende sten.“ — Es 54:5, 6, 11, 12.