RUTS BOG

Denne bog i Bibelen er opkaldt efter en af dens hovedpersoner, moabitterinden Rut. Beretningen viser hvordan Rut blev stammoder til David ved på sin svigermoder No’omis vegne at indgå svogerægteskab med Boaz. Beretningen er præget af Ruts, No’omis og Boaz’ værdsættelse af, loyalitet mod og tillid til Jehova. — Rut 1:8, 9, 16, 17; 2:4, 10-13, 19, 20; 3:9-13; 4:10.

Bortset fra slægtsregisteret (Rut 4:18-22) omspænder Ruts Bog en periode på ca. 11 år i dommertiden, men det siges ikke nøjagtig hvornår i dommertiden det er. — Rut 1:1, 4, 22; 2:23; 4:13.

Ifølge den jødiske overlevering er bogen skrevet af Samuel, og det strider ikke mod bogens egne vidnesbyrd. Den omstændighed at bogen slutter med Davids slægtsregister, tyder på at skribenten kendte til Guds hensigt i forbindelse med David. Dette kunne passe udmærket på Samuel, for det var ham der salvede David til konge. Derfor var det tænkeligt at han også ville gøre opmærksom på Davids afstamning. — 1Sa 16:1, 13.

Ægthed og værdi. At Ruts Bog er historisk, bekræftes af Mattæus, der medtager Boaz, Rut og Obed i sin gengivelse af Jesu Kristi slægtsregister. (Mt 1:5; jf. Rut 4:18-22; 1Kr 2:5, 9-15.) Desuden er det utænkeligt at en hebraisk skribent skulle opdigte en historie om en ikkeisraelitisk stammoder til David, den første konge i Judas kongelige slægtslinje.

Beretningen indeholder baggrundsstof som forklarer og belyser andre dele af Bibelen. Der er en levende skildring af hvordan man anvendte lovene om sankning (3Mo 19:9, 10; 5Mo 24:19-22; Rut 2:1, 3, 7, 15-17, 23) og svogerægteskab. (5Mo 25:5-10; Rut 3:7-13; 4:1-13) Der er vidnesbyrd om Jehovas ledelse i forbindelse med at bevare slægtslinjen der skulle føre frem til Messias, og med hensyn til valget af enkeltpersoner som skulle indgå i denne linje. Israelitiske kvinder som blev gift med mænd af Judas stamme, havde mulighed for at få en andel i Messias’ jordiske afstamning. (1Mo 49:10) At en moabitterinde som Rut opnåede denne gunst, illustrerer det princip apostelen Paulus fremsatte: „Så afhænger det altså ikke af den der vil eller af den der løber, men af Gud, som har barmhjertighed.“ (Ro 9:16) Rut havde valgt Jehova som sin Gud og Israel som sit folk, og i sin store barmhjertighed gav Jehova hende „fuld løn“ idet han lod hende indgå i den vigtigste slægtslinje der findes. — Rut 2:12; 4:13-17.

[Ramme på side 663]

HOVEDPUNKTER I RUTS BOG

En beretning om hvordan den gudfrygtige moabitterinde Rut blev velsignet af Jehova ved at blive et led i den ubrudte messianske slægtslinje der førte frem til kong David

Begivenhederne finder sted i dommertiden; bogen blev sandsynligvis fuldført omkring år 1090 f.v.t.

Rut beslutter at holde sig til No’omi og hendes Gud, Jehova (1:1-22)

De barnløse enker Rut og Orpa tager med deres svigermoder, No’omi, Elimeleks enke, da hun forlader Moab for at vende tilbage til Juda

No’omi fortæller om de ringe udsigter til at blive gift igen, og det får Orpa til at vende tilbage til sit eget folk

Rut lader sig ikke afskrække; hun siger at No’omis folk skal være hendes folk og No’omis Gud skal være hendes Gud

Rut og No’omi ankommer til Betlehem

Rut sanker aks på Boaz’ mark (2:1–3:18)

Tilfældigvis begynder Rut at sanke aks på den mark der tilhører Boaz, en af Elimeleks slægtninge, og hun vinder hans gunst

Rut fortsætter med at sanke på Boaz’ mark indtil byghøsten og hvedehøsten er forbi

Derefter anmoder Rut, efter No’omis anvisninger, Boaz om at være genløser; Boaz er villig, men der er en anden mand som er nærmere beslægtet med No’omi end han er

Som genløser ægter Boaz Rut (4:1-22)

Over for ti ældste i Betlehem giver Boaz den nærmere slægtning mulighed for at genløse Elimeleks mark og oprejse den døde afkom ved at indgå svogerægteskab med Rut

Da slægtningen afslår, optræder Boaz som genløser

Boaz og Ruts ægteskab velsignes med sønnen Obed, som bliver bedstefader til kong David