SADEL

En indretning der anbringes på et ridedyrs ryg som sæde for en rytter. Sadling af æsler nævnes flere steder i Bibelen (1Mo 22:3; 4Mo 22:21; 2Sa 17:23; 19:26; 1Kg 2:40; 13:13, 27; 2Kg 4:24), men der gives ingen beskrivelse af selve sadlen. Efter billeder på gamle monumenter at dømme ser det ud til at hestesadler i oldtiden ikke bestod af stort andet end et klæde eller en læderpude. Det hebraiske udsagnsord for „at sadle“ har grundbetydningen „at binde“, hvilket kunne tyde på at sadlen blev bundet fast til dyret. På et gammelt relief ses en kasselignende sadel der er bundet fast på ryggen af en dromedar. Der kan ikke siges noget bestemt om „kvindens kamelsadelkurv“ der er nævnt i 1 Mosebog 31:34. Det hebraiske udtryk kar haggamalʹ er blevet oversat med „kamelsadeltaske“ (DA92) og „kamelsadel“ (DA31).

Under Moseloven blev enhver der rørte ved en sadel som en person med udflåd havde siddet på, uren, og det samme gjaldt enhver der rørte ved noget som en menstruerende kvinde havde siddet på. — 3Mo 15:9, 19-23.