SANBALLAT

(Sanbalʹlat) [fra akkadisk; betyder „[måneguden] Sin har gjort godt“].

En horonit (indbygger i enten Bet-Horon eller Horonajim) der modarbejdede Nehemias’ bestræbelser for at istandsætte Jerusalems mur. (Ne 2:10) Han menes at være den Sanballat der er nævnt i en papyrus fra Elefantine i Ægypten, og som omtales som statholder i Samaria og fader til Delaja og Sjelemja.

Sanballat gjorde sammen med Tobija og Gesjem nar af jøderne og anklagede dem for at gøre oprør mod Persiens konge. (Ne 2:19; 4:1) Som arbejdet med murene skred fremad, sammensvor han sig med andre modstandere om at kæmpe mod Jerusalem. Men uanset hvad de gjorde, var det forgæves, for jøderne stolede på Gud og havde en vagt opstillet mod dem. (Ne 4:7-9) Efter at hullerne i muren var lukket, forsøgte Sanballat og andre gentagne gange at lokke Nehemias bort fra byen. Da dette mislykkedes, lejede han og Tobias en jøde til at skræmme Nehemias til uretmæssigt at skjule sig i templet. Men det havde de heller ikke held med. — Ne 6:1-14.

Da Nehemias efter nogen tids fravær vendte tilbage til Jerusalem, erfarede han at en af ypperstepræsten Eljasjibs sønnesønner var blevet Sanballats svigersøn. Nehemias jog derfor denne sønnesøn bort. — Ne 13:6, 7, 28.