SEBA

(Seʹba).

1. En af Kusj’ seks sønner. — 1Mo 10:7, 8; 1Kr 1:9, 10.

2. Et østafrikansk folkeslag. I Esajas 43:3 forbindes Seba med Ægypten og Ætiopien (Kusj); de blev alle tre givet som en løsesum for Jakob. I en tilsvarende liste i Esajas 45:14 står der „sebæerne“ i stedet for „Seba“, hvilket tyder på at Sebas indbyggere blev kaldt sebæere. Disse vers lader formode at Seba tilhørte eller grænsede op til Ætiopien. Denne teori støttes af Josefus, der siger at navnet „Saba“ både blev brugt om byen Meroë ved Nilen og om det store område (øen Meroë) mellem floderne Nilen, Den Blå Nil og Atbara. (Jewish Antiquities, II, 249 [x, 2]) I Esajas 45:14 omtales disse sebæere som „høje mænd“, hvilket bekræftes af Herodot (III, 20), der omtaler ætiopierne som „de største og smukkeste mennesker, som findes“. (Herodots historie, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, 1979) — Se KUSJ, 1 og 2.

Meroë var gennem lang tid en betydningsfuld handelsplads. Blandt de fjerne steder der nævnes i Salme 72 i en beskrivelse af det område som Jehovas udnævnte konge ville have herredømme og indflydelse over, omtales Saba og Seba som steder hvis konger ville frembære en gave. — Sl 72:10; Joel 3:8.