SYNING

At fæste eller sammenføje ved hjælp af sting. Syning har fra de tidligste tider spillet en fremtrædende rolle i menneskenes beskæftigelse. (2Mo 26:1; 35:35; Job 16:15; Præ 3:7; Ez 13:18) De to første mennesker, Adam og Eva, „syede . . . figenblade sammen og lavede sig lændeklæder“. (1Mo 3:7) Dette betyder måske blot at de fæstede de store figenblade sammen ved hjælp af kviste fra figentræet.

Da Jesus Kristus forklarede hvorfor hans disciple ikke fastede ligesom farisæerne og Johannes’ disciple, påpegede han at en flænge i en gammel klædning ville blive værre hvis man syede en lap af ukrympet stof på. (Mr 2:18, 21) Når klædningen blev vasket, ville lappen krympe og derved trække i den gamle klædning og rive den yderligere i stykker. Denne illustration burde have hjulpet tilhørerne til at indse at tiden nu var inde til at de blev Jesu disciple, og at det var forkert af dem at forsøge at tvinge Jesu disciple til at overholde deres skikke. Johannes havde tidligere forklaret at hans arbejde tjente som en forberedelse til Kristi komme, og at det derfor var midlertidigt. — Joh 3:27-30.