SJAMMA

(Sjamʹma).

[1-4: hebr.: Sjammahʹ]

1. En edomitisk sheik; en sønnesøn af Esau gennem Re’uel. — 1Mo 36:10, 13, 17; 1Kr 1:37.

2. En af kong Davids ældre brødre, også kaldet Sjim’a og Sjim’i. (1Kr 2:13; 2Sa 13:3; 21:21) Som Isajs tredje søn var Sjamma den tredje der blev forkastet da Samuel skulle udvælge den der skulle salves til konge. (1Sa 16:6-9) Han gjorde tjeneste i Sauls hær, der blev hånet af Goliat da David kom med forsyninger. (1Sa 17:13, 14, 20, 23) En af Sjammas sønner, Jonatan, dræbte en filisterkæmpe. (2Sa 21:20, 21; 1Kr 20:6, 7) Nogle mener at Sjammas søn Jonatan også blev kaldt Jonadab, og at han var Amnons snu rådgiver. — 2Sa 13:3, 32.

3. En af Davids tre bedste krigere; en søn af hararitten Age. Sjamma forsvarede ved en lejlighed en hel marklod mod filistrene og dræbte mange af dem. (2Sa 23:11, 12) Han og de to andre bedste krigere brød igennem til en cisterne i Betlehem (der på det tidspunkt var besat af filistrene) for at hente vand til David, som dog ikke ville drikke det. (2Sa 23:13-17) En sammenligning af 1 Krønikebog 11:33, 34 med den tilsvarende liste i 2 Samuel 23:32, 33 (hvor mange foretrækker læsemåden „Jonatan, søn af hararitten Sjamma“) kan tyde på at Sjage er et andet navn for Sjamma, og at Sjamma havde en søn ved navn Jonatan der også blev en af Davids dygtige krigere.

4. En af Davids 30 vældige krigere; en harodit. (2Sa 23:8, 25) Andre stavemåder af hans navn forekommer øjensynlig i 1 Krønikebog 11:27 (Sjammot) og 1 Krønikebog 27:8 (Sjamhut). I det sidstnævnte skriftsted identificeres han som øverste for det femte månedlige skifte.

5. [hebr.: Sjamma’ʹ]. Et førende medlem af Asers stamme; en søn eller efterkommer af Zofa. — 1Kr 7:36, 37, 40.