SJAFAT

(Sjaʹfat) [en kortform af Sjefatja, der betyder „Jehova har dømt“].

1. En høvding der repræsenterede Simeons stamme; en af de spioner der tilbragte 40 dage i det forjættede land. Han var søn af Hori. — 4Mo 13:2, 5, 25; se SPIONER.

2. En af kong Davids hyrder; søn af Adlaj. De hjorde Sjafat havde tilsyn med, græssede i lavningerne. — 1Kr 27:29.

3. Profeten Elisas fader. — 1Kg 19:16, 19; 2Kg 3:11; 6:31.

4. En efterkommer af Gad der boede i Basan. — 1Kr 5:11, 12.

5. En af kong Davids efterkommere der levede efter landflygtigheden. — 1Kr 3:22.