SABA

(Saʹba).

1. Den først nævnte søn af Kusj’ søn Ra’ema. — 1Mo 10:7; 1Kr 1:9.

2. En søn af Joktan i Sems slægtslinje (1Mo 10:21-30; 1Kr 1:17-23); stamfader til en af de 13 arabiske stammer. De plyndrende ’sabæere’ der foretog det overfald der omtales i Job 1:14, 15, var muligvis mænd fra denne nomadestamme.

3. En af Joksjans to sønner; sønnesøn af Abraham og Ketura. (1Mo 25:1-3; 1Kr 1:32) Mens Abraham endnu levede, sendte han sine sønner med Ketura „mod øst, til Østens land“. (1Mo 25:6) Det ser derfor ud til at denne Saba bosatte sig et sted i Arabien.

4. Et velstående rige der efter al sandsynlighed lå i det sydvestlige Arabien. Det var især kendt for sit guld, sine vellugtende stoffer og sin røgelse. (1Kg 10:1, 2; Es 60:6; Jer 6:20; Ez 27:22) Det er vanskeligt at fastslå hvem folket i Saba, der i verdslige kilder ofte kaldes sabæerne, stammer fra. Sem havde to efterkommere ved navn Saba (SABA, 2 og 3) som øjensynlig bosatte sig i Arabien. Nogle nutidige forskere mener at Sabas indbyggere var semitter af Joktans slægt, efterkommere af Sem gennem Eber. (1Mo 10:26-28) Både navnet Saba og navnene på nogle af Sabas brødre er forbundet med lokaliteter i Sydarabien. — Se HAVILA, 4; HAZARMAVET.

Ifølge nogle kilder lå riget Saba i den østlige del af det der i dag er republikken Yemen. Dets hovedstad var sandsynligvis Marib, der lå på bjergkædens østside, ca. 100 km øst for San‛a.

Før nautiske forbedringer gjorde søfarten på Det Røde Hav mere sikker, foregik handelstrafikken fra Sydarabien og muligvis også fra Østafrika og Indien i vid udstrækning med kamelkaravaner gennem Arabien. Saba beherskede karavanevejene og blev kendt for at handle med røgelse, myrra, guld, kostbare sten og elfenben. Ifølge Bibelen nåede dets handelsmænd helt til Tyrus. (Ez 27:2, 22-24; Sl 72:15; Es 60:6) I Betel er der fundet et lersegl som er et håndgribeligt vidnesbyrd om at der fandtes en handelsforbindelse mellem Palæstina og Sydarabien. Ved udgravninger i Marib er der gjort fund som tyder på at sabæerne var et forholdsvis fredeligt handelsfolk. I deres hovedstad havde de et vældigt tempel for måneguden.

Dronningen af Saba. Nogen tid efter at Salomon havde fuldført mange af sine bygningsværker, fik han besøg af „dronningen af Saba“, som havde hørt „rygtet om Salomon i forbindelse med Jehovas navn“. Denne dronning, hvis navn ikke nævnes i Bibelen, rejste til Jerusalem med „et meget imponerende følge, kameler der bar balsamolie og guld i stor mængde og kostbare sten“. (1Kg 10:1, 2) Den måde hun rejste på, og de gaver hun kom med, tyder på at hun var fra riget Saba i det sydvestlige Arabien. Det samme synes at fremgå af Jesu bemærkning om at hun var „Sydens dronning“, og at hun „kom fra jordens ender“. (Mt 12:42) For Jerusalems indbyggere at se var hun virkelig kommet fra en fjern del af den dakendte verden. (Sl 72:10; Joel 3:8) Marib lå ca. 1900 km fra Ezjon-Geber, der lå ved nordspidsen af Det Røde Hav.

Jesus sagde om dronningen af Saba at hun kom „for at høre Salomons visdom“. (Lu 11:31) Både hvad Salomon sagde, den måde hans tjenerskab var organiseret på, og den velstand der var i hans rige, imponerede hende. Hun erklærede kongens tjenere lykkelige fordi de til stadighed kunne høre hans visdom, og hun velsignede Jehova fordi han havde sat Salomon på tronen. (1Kg 10:2-9; 2Kr 9:1-9) Dronningen gav Salomon 120 talenter guld (nutidig værdi: 280 mio. kr.) foruden balsamolie og kostbare sten. Salomon gav hende gaver der øjensynlig oversteg værdien af de skatte hun havde bragt med, hvorefter hun vendte tilbage til sit eget land. — 2Kr 9:12, DA31, DA92.

Jesus erklærede at denne kvinde vil blive oprejst ved dommen og fordømme dem der tilhørte generationen i det 1. århundrede. (Mt 12:42; Lu 11:31) Hun havde foretaget en anstrengende rejse for at høre Salomons visdom, men de vantro jøder, der påstod at de tjente Jehova, havde i Jesus noget som var mere end Salomon, og dog lyttede de ikke til ham.