SJEMA

(Sjeʹma).

[1-4: klang, vellyd]

1. En søn af Hebron og fader til Raham i Judas efterkommeres slægtslinje gennem Kaleb. — 1Kr 2:42-44.

2. En efterkommer af Ruben. — 1Kr 5:3, 8.

3. Overhoved for et fædrenehus i Benjamins stamme som bosatte sig i Ajjalon; en af dem der jog indbyggere i Gat bort. (1Kr 8:12, 13) Sandsynligvis den samme som den Sjim’i der omtales i 1 Krønikebog 8:21, og som blev fader til ni sønner. — 1Kr 8:19-21.

4. En af de seks mænd der stod på Ezras højre side da han oplæste Loven for det forsamlede folk; sandsynligvis en præst. — Ne 8:4.

5. En by i den sydlige del af Juda (Jos 15:21, 26), muligvis identisk med Simeons enklaveby Sjeba. (Jos 19:1, 2) Nogle mener at den er identisk med Jesjua, og identificerer den med Tell es-Sa‛weh (Tel Jeshu‛a), ca. 15 km østnordøst for Be’er-Sjeba.