SJIFRA

(Sjifʹra) [tiltalende; fejet blank (ren); formfuldendt].

I den græske Septuaginta gengives dette navn med Sepfora i både 2 Mosebog 1:15 og 2:21; i den masoretiske tekst står der derimod henholdsvis Sjifra og Zippora. Den aramaiske form af navnet er Sapfira.

Sjifra var en af de hebraiske jordemødre (den anden hed Pua) som af Farao fik påbud om at dræbe alle de hebraiske drengebørn umiddelbart efter fødselen. Da Sjifra imidlertid var en gudfrygtig kvinde som havde respekt for livets hellighed (1Mo 9:6), lod hun drengebørnene leve, og Jehova velsignede hende derfor så hun selv fik børn. — 2Mo 1:15-21; se JORDEMODER.