SØLV

Et grundstof, et hvidligt ædelmetal der kan poleres skinnende blankt. Da sølv sjældent findes rent, må man smelte og rense malmen for at befri sølvet for uønskede mineraler og urenheder og udskille det fra andre metaller, såsom bly. (Sl 12:6; Ord 27:21; Ez 22:20-22; Mal 3:3) I nogle tilfælde gengives det hebraiske ord for sølv (kæʹsæf) med „penge“, og det græske ord (argyʹrion) med „sølvpenge“ eller „sølvstykker“. — 1Mo 17:12, fdn.; Mt 25:18; 26:15; se MØNT.

Rent sølv havde hovedsagelig to anvendelser: (1) Det blev brugt som målestok for rigdom og som betalings- og byttemiddel. Abraham betalte med sølv da han købte et familiegravsted. (1Mo 13:2; 23:15-18) Da mønter først blev opfundet mange hundrede år senere, blev sølvet afvejet på en vægt. (2) Siden patriarkernes tid er sølv også blevet anvendt til fremstilling af smykker og prydgenstande. (1Mo 24:53; 44:2; 2Mo 11:2; 12:35) Israels to trompeter blev lavet af sølv (4Mo 10:2), og der blev brugt sølv til opførelsen af teltboligen (2Mo 26:19, 21, 25, 32; 27:10, 11, 17) og i Salomons tempel (1Kr 28:15-17). Der blev også lavet afguder af sølv. — 2Mo 20:23; Ho 13:2; Hab 2:19; Apg 19:24.

Sølv var værdsat af alle oldtidens folkeslag. (2Sa 8:10, 11; 2Kr 9:14) Under Salomons herredømme blev ikke alene sølv, men også guld så almindeligt i Jerusalem at sølv ’var som sten’ eller ’slet ikke blev regnet for noget’. (1Kg 10:21, 27; 2Kr 9:20; jf. Da 2:32.) Hvert tredje år kom Salomons skibe med ladninger af sølv fra Tarsis (øjensynlig Spanien, som stadig er sølvproducent). — 1Kg 10:22; 2Kr 9:21; Jer 10:9; Ez 27:12.

I modsætning til sølv, hvis værdi er flygtig, fremhæver Bibelen værdien af visdom, tugt og forstand fra Jehova. (Ord 3:13, 14; 8:10, 19; 16:16) Sølv anvendes også i forskellige symbolske betydninger i Bibelen. — Præ 12:6; Es 60:17; Da 2:32; 1Kor 3:12.