SPIONER

Personer der skaffer sig oplysninger ved at foretage hemmelige observationer. I år 1512 f.v.t. sendte Moses 12 høvdinger (én fra hver stamme, undtagen Levis) ud fra Israels lejr i Parans Ørken for at udforske Kana’ans land. Jehova tillod dette fordi israelitterne havde anmodet om det med ordene: „Lad os sende nogle mænd i forvejen så de kan udforske landet for os og bringe os bud tilbage om den vej vi skal følge derop og de byer vi kommer til.“ (5Mo 1:22, 23) Spionerne delte sig sandsynligvis, måske i par, og rejste gennem landet så langt mod nord som til „indgangen til Hamat“ og så langt mod vest som til havet. (4Mo 13:21; se HAMAT, HAMATITTER.) Da de vendte tilbage, var de alle enige om at landet virkelig ’flød med mælk og honning’, men ti af spionerne aflagde en beretning der vidnede om mangel på tro, og som fik israelitterne til at tabe modet. Kun Josua og Kaleb tilskyndede dem til at drage ind i landet og tage det i besiddelse. Fordi Israel manglede tro og lod sig påvirke af den dårlige rapport, besluttede Gud at alle mænd på 20 år og derover skulle dø i løbet af 40 år, hvor israelitterne skulle vandre om i ørkenen. Kun Josua, Kaleb og Levis stamme var undtaget. — 4Mo 13:1-33; 14:6-38; 5Mo 1:24-40.

I 1473 f.v.t. sendte Josua to spioner over Jordan for at de skulle udspejde Jeriko. Skøgen Rahab hjalp spionerne og blev udfriet sammen med sin husstand da Jeriko faldt. (Jos 2:1-24; 6:1, 22-25; He 11:31) Andre tilfælde hvor man gjorde brug af spioner, omtales i Dommerne 1:22-26; 18:1-10, 14, 17 og 1 Samuel 26:4. De sendebud David sendte til kong Hanun af Ammon, blev anklaget for at være spioner og blev udsat for en vanærende behandling. (2Sa 10:1-7) Absalom sendte spioner ud i hele Israel, ikke så meget for at skaffe sig oplysninger til brug ved sin sammensværgelse mod David som for at vinde støtte til oprøret. — 2Sa 15:10-12.

Da apostelen Paulus skrev om sit besøg i Jerusalem sammen med Barnabas og Titus, omtalte han nogle „falske brødre, som havde listet sig ind for at udspionere den frihed som vi har i samhørighed med Kristus Jesus“. — Ga 2:1-5.