HALM

Tørrede stængler af kornsorter som hvede og byg. I Bibelen bruges ordet især om det der bliver tilbage efter tærskningen. I fortiden blev halm, alene eller blandet med andet foder, brugt som foder til husdyrene. (1Mo 24:25, 32; Dom 19:19; 1Kg 4:28; Es 11:7; 65:25) Der blev også brugt halm til fremstilling af teglsten. Israelitterne måtte samle halmstubbe da Ægyptens farao ikke længere ville give dem halm til fremstillingen af teglsten. (2Mo 5:7-18; se TEGLSTEN.) Halm og strå nævnes også i den symbolske skildring af de ondes tilintetgørelse og af Moabs undertrykkelse og ydmygelse. (Job 21:18; Es 25:10-12) Om den vældige Livjatan siges der at den regner jern for halm. — Job 41:1, 27.

Halmstrå er lette og skrøbelige (Job 13:25; 41:1, 28, 29), de blæses nemt væk af vinden (Es 40:24; 41:2; Jer 13:24) og fortæres let af ilden under knitren og buldren (Es 5:24; Joel 2:5; Ob 18; Na 1:10). De ugudelige, Jehovas fjender, og planer der er dømt til at mislykkes, sammenlignes med halmstrå. (2Mo 15:7; Sl 83:13; Mal 4:1; Es 33:11) Da apostelen Paulus skrev om kristnes byggearbejde, nævnte han strå som det mindst værdifulde materiale og viste at det ikke ville kunne tåle at blive prøvet med ild. — 1Kor 3:12, 13.