MORBÆRFIGENTRÆ

[hebr.: sjiqmahʹ; gr.: sykomoreʹa].

Dette træ (Ficus sycomorus), der omtales i Bibelen, er ikke beslægtet med arterne hvid morbær og sort morbær (Morus alba og Morus nigra), som forekommer i Danmark. Det bibelske morbærfigentræs græske navn leder tanken hen på et figentræ (gr.: sykēʹ). Det har blade som ligner morbærtræets (gr.: moreʹa), og en frugt der ligner figenens. De to træer er af samme slægt. Morbærfigentræet bliver 10-15 m højt, er temmelig robust og kan leve i flere hundrede år. Til forskel fra almindelig figen er morbærfigentræet stedsegrønt. Skønt dets hjerteformede blade er mindre end figentræets, er dets løv tæt og omfangsrigt, og træet kaster en god skygge. Det blev af denne grund ofte plantet langs vejene. Den korte, tykke stamme deler sig hurtigt i grene, hvorved de nederste grene kommer til at sidde tæt ved jorden, og det var derfor nemt for en lille mand som Zakæus at klatre op i et morbærfigentræ i vejkanten for at få et glimt af Jesus i folkemængden. — Lu 19:2-4.

Morbærfignerne sidder i tætte klaser og er mindre end almindelige figner og ikke så eftertragtede som disse. Blandt nutidige morbærfigenavlere på Cypern og i Ægypten er det almindeligt at man snitter i den umodne frugt med et søm eller et andet skarpt redskab for at gøre frugten spiselig. Når frugten beskadiges på et tidligt stadium af modningen, øges udstrømningen af ætylen drastisk, hvorved væksten og modningen fremskyndes stærkt (fra tre til otte gange). Dette har stor betydning, for ellers vil frugten ikke nå sin fulde udvikling, men vil enten forblive hård eller blive ødelagt af snyltehvepse som lægger deres æg i frugten. Dette er med til at kaste lys over profeten Amos’ beskæftigelse. Han fortalte at han „prikkede morbærfigner“. — Am 7:14.

Træerne voksede i Jordandalen (Lu 19:1, 4) og i egnen ved Tekoa (Am 1:1; 7:14), men de var især udbredte i Sjefelas lavland (1Kg 10:27; 2Kr 1:15; 9:27), og selv om deres frugt ikke var af samme kvalitet som almindelig figen, anså kong David den for at være tilstrækkelig værdifuld til at morbærfigenlundene i Sjefela skulle stilles under tilsyn af en øverste. (1Kr 27:28) Der var åbenbart mange morbærfigentræer i Ægypten da landet blev ramt af de ti plager, og de er stadig en næringskilde dér den dag i dag. (Sl 78:47) Veddet er ret blødt og porøst og ikke så godt som cedertræ, men det er meget holdbart og blev anvendt en del som byggemateriale. (Es 9:10) I ægyptiske grave har man fundet mumiekister af morbærfigentræ som stadig er i god stand efter ca. 3000 års forløb.