TAHAT

(Taʹhat) [af en rod der betyder: „nedre; under“].

1. En efterkommer af Efraim gennem Sjutela. — 1Kr 7:20.

2. En anden efraimit, beslægtet med nr. 1. — 1Kr 7:20.

3. En levit af Kehats slægt; forfader til Samuel og Heman. — 1Kr 6:22, 24, 33, 37, 38.

4. En israelitisk lejrplads i ørkenen; dens beliggenhed er ukendt. — 4Mo 33:26, 27.