TEMAN

(Teʹman) [højre side; syd].

1. En af Esaus efterkommere gennem hans førstefødte, Elifaz (1Mo 36:10, 11; 1Kr 1:35, 36); en edomitisk sheik. — 1Mo 36:15, 16, 34, 42.

2. Et sted som nogle forskere forbinder med Tawilan, ca. 5 km øst for Petra. Det var øjensynlig en edomitisk by eller et edomitisk område („temanitternes land“), hvor Temans efterkommere boede. (1Mo 36:34; Jer 49:7, 20; Ez 25:13; Am 1:11, 12; Ob 9) Stedet blev kendt som et sæde for visdom. (Jer 49:7) I Habakkuks Bog siges der at „Gud kom fra Teman, ja, den Hellige fra Parans bjerge“. Dette kan være møntet på at Jehova trådte strålende frem og hans glans kastedes tilbage fra bjergene da han førte sin nydannede nation forbi Edom på vejen til det forjættede land. — Hab 3:3, 4; jf. 5Mo 33:2.