TIBHAT

(Tibʹhat) [slagtning].

En by nord for Palæstina hvorfra David tog store mængder kobber efter at have slået Hadad’ezer, kongen af Zoba, ved Hamat, omkring 230 km nordnordøst for Dan. (1Kr 18:3, 8) I den parallelle omtale af Davids felttog i 2 Samuel 8:8 kaldes Tibhat øjensynlig Beta. (Se BETA.) Nogle mener at Tibhat er blevet opkaldt efter Nakors søn Teba. (1Mo 22:24) Eftersom Tibhat tilhørte det aramaiske rige Zoba, lå byen sandsynligvis i dalen mellem Libanonbjergene og Anti-Libanonbjergene. I overensstemmelse med den bibelske beretning har man fundet spor af gamle kobberværker i Libanon.