TOLA

(Toʹla) [højrødt (skarlagenrødt) klæde].

1. Issakars først nævnte søn som drog med Jakobs husstand til Ægypten i 1728 f.v.t. (1Mo 46:8, 13) Tolas sønner og nogle af hans sønnesønner grundlagde folkerige stammeslægter i Issakar, tilsammen kendt som tolaitterne. — 4Mo 26:23; 1Kr 7:1-4.

2. En dommer i Israel; søn af Pua. Tola var en efterkommer af Issakar, men han boede og blev senere begravet i Efraims bjergland. Der berettes ikke om nogen hændelser i hans dommertid, der varede 23 år. — Dom 10:1, 2.