TRANSPORT

Befordring af personer eller gods fra ét sted til et andet. I fortiden varierede transportmidlerne alt efter de rejsendes omstændigheder og rejsemål eller efter hvor godset skulle bringes hen.

Kamelens evne til at leve af almindeligt forekommende ørkenplanter og til i længere tid at klare sig uden vand gjorde den til et velegnet transportmiddel i tørre egne. Kameler blev brugt både som ride- og lastdyr. (1Mo 37:25-28; Dom 6:3-5; 7:12; 1Kg 10:2) Det samme gjorde æselet (Jos 15:18; Dom 5:10; 10:4; 12:14; 1Sa 25:42; Es 30:6), muldyret (1Kg 1:33) og hesten (1Kg 4:26; Apg 23:23, 24, 31-33). Et andet vigtigt transportmiddel var skibe. (2Kr 9:21; Ez 27:9; Jon 1:3; Apg 20:13-15; 27:1-44) Vogne blev også anvendt til både gods- og persontransport. (1Mo 46:5; 4Mo 7:1-9; Apg 8:26-31) Stridsvogne eller bæresenge, der kunne være rigt udsmykkede, tjente ofte som transportmiddel for kongelige eller andre højtstående personer. (2Kg 10:15; Høj 3:6-10) Det jævne folk rejste sædvanligvis til fods. — Lu 24:13-15; se BÆRESENG; KOMMUNIKATION; LANDEVEJ, VEJ; SKIB; STRIDSVOGN; VOGN.