URIEL

(Uʹriel) [Gud er lys].

1. En levit, efterkommer af Kehat; søn af Tahat. — 1Kr 6:22, 24.

2. Overhoved for kehatitterne på det tidspunkt da David lod pagtens ark føre til Jerusalem. — 1Kr 15:5, 11, 12, 15.

3. Fader til Mikaja (Ma’aka), der blev gift med kong Rehabeam og var moder til Abija. (2Kr 13:1, 2; 11:21) Ma’aka var Absaloms datterdatter. Eftersom Absaloms tre sønner øjensynlig døde unge og barnløse (2Sa 14:27; 18:18), må Mikaja have været datter af Absaloms datter Tamar og Uriel, der ikke var Absaloms søn, men hans svigersøn.