HJUL
En massiv eller gennembrudt cirkelrund skive som er anbragt vinkelret på en aksel og kan dreje sig på eller sammen med denne. I gammel tid fremstillede man primitive hjul, skivehjul, ved at tappe træplanker sammen, runde dem i kanten og forsyne dem med en ring eller fælg. Til stridsvogne, transportvogne og andre køretøjer på Bibelens tid blev der benyttet hjul med eger. (2Mo 14:25; Es 5:28; 28:27) De ti kobbervogne som Salomon lavede til brug i Jehovas tempel, havde kobberaksler, og hver vogn havde fire hjul der var som hjulene på en stridsvogn. Hjulenes højde var 1,5 alen (67 cm), og de bestod af fælge, eger og nav. — 1Kg 7:27-33.
Pottemageren formede lerkar på en vandret drejeskive der var formet som et hjul. (Jer 18:3, 4) Til at hente vand op af en cisterne brugte man en spand der hang i et reb som kunne være fastgjort til et hjul, en form for hejseværk. — Præ 12:6.
Brugt billedligt. Ifølge den hebraiske masoretiske tekst lyder Ordsprogene 20:26: „En vís konge spreder de ugudelige og lader så et hjul køre over dem.“ Der sigtes øjensynlig til at dét kongen gør, kan sammenlignes med det man gør når man tærsker korn ved hjælp af et hjul. (Jf. Es 28:27, 28.) Billedet der bruges, betyder uden tvivl at den vise konge straks vil gribe ind og skille de ugudelige fra de retfærdige for derefter at straffe de ugudelige. Derved udryddes det onde af hans rige. (Jf. Ord 20:8.) Nogle foreslår imidlertid en tekstrettelse, så verset kommer til at sige at en vís konge lader „deres [dvs. de ugudeliges] egen ondskab“ komme over dem.
Den ubeherskede tunge er „en ild“ der „sætter det livets hjul der blev til ved vor fødsel, i flammer“. (Jak 3:6) Jakob kan her have tænkt på et bogstaveligt hjul, for eksempel på en vogn, der kunne blive antændt af en varm, glødende aksel. På samme måde kunne hele ens livshjul, livsløb, der blev sat i gang ved vor fødsel, blive sat i flammer af tungen, så livet bliver en ond cirkel og måske endda ender med at man bliver udslettet som ved ild.
I det femte år af kong Jojakins landflygtighed fik profeten Ezekiel ved floden Kebar i kaldæernes land et syn hvori han så Jehova køre på en himmelvogn der bevægede sig hurtigt af sted. Vognens fire hjul havde fælge som var fulde af øjne, og inden i hvert hjul var der et andet hjul som åbenbart sad vinkelret på det første, så vognen kunne bevæge sig fremad og til siderne uden at hjulene behøvede at drejes. Ved siden af hvert hjul var der en kerub, og keruberne bevægede sig samtidig med og i samme retning som hjulene, ledet af ånden. (Ez 1:1-3, 15-21; 3:13) Året efter fik Ezekiel et tilsvarende syn. Denne gang blev han, åbenbart ved inspirationens ånd, bragt til et sted foran det tempel som Salomon havde bygget i Jerusalem. Synet var et tegn på at Jehova snart ville eksekvere sin dom over byen og templet. (Ez 8:1-3; 10:1-19; 11:22) Omkring 60 år senere så Daniel i et syn den gamle af dage, Jehova, sidde på en himmelsk trone der var forsynet med hjul. Både tronen og hjulene var som ildflammer, et tegn på at Guds brændende dom skulle eksekveres over verdensrigerne. — Da 7:1, 9, 10; Sl 97:1-3.