ZALMON

(Zalʹmon).

1. En ahohit; en af Davids vældige krigere. (2Sa 23:8, 28) I 1 Krønikebog 11:29 kaldes han øjensynlig Ilaj.

2. Et bjerg i nærheden af Sikem. På bjerget Zalmon huggede Abimelek og hans folk grene af træerne, og med dem satte de ild på en hvælving i byen Sikem. (Dom 9:48, 49) Da de eneste bjerge i nærheden af Sikem er Ebal og Garizim, må Zalmon have været navnet på en tinde eller en skråning på et af disse bjerge eller på en mindre vigtig høj i nærheden.

3. En høj bjergtinde, øjensynlig i Basan, øst for Jordan. (Sl 68:14, 15) Det var muligvis den højeste tinde på bjerget Hauran (Djebel ed Druz).