ZEBADJA
(Zebadʹja) [måtte Jehova forære].
1. En benjaminit; en søn eller efterkommer af Beria. — 1Kr 8:1, 15, 16.
2. En benjaminit; en søn eller efterkommer af Elpa’al. — 1Kr 8:1, 17, 18.
3. En benjaminitisk kriger der sluttede sig til Davids styrker i Ziklag; en søn af Jeroham fra Gedor. — 1Kr 12:1, 2, 7.
4. Joabs nevø og anfører for det fjerde af de hærskifter som gjorde tjeneste en måned ad gangen. Vendingen „Asael . . . og hans søn Zebadja efter ham“ betyder måske at Zebadja overtog sin fader Asaels stilling efter at Asael var blevet dræbt. (2Sa 2:23) Eller hvis disse månedlige skifter blev organiseret efter Asaels død, kan det betyde at Zebadja blev sat over et skifte der var opkaldt efter Asael. — 1Kr 27:1, 7; se ASAEL, 1.
5. En portvagt der nævnes under Davids organisering af levitternes tjeneste. Han var søn af koraitten Mesjelemja. — 1Kr 26:1, 2.
6. En af de levitter som Josafat i sit tredje regeringsår, 934 f.v.t., sendte ud for at undervise i Jehovas lov i Judas byer. — 2Kr 17:7-9.
7. Fører for Judas hus; søn af Jisjmael og en af dem som kong Josafat satte til at tage sig af retssager. — 2Kr 19:8-11.
8. Overhoved for Sjefatjas fædrenehus og en søn af Mikael. Zebadja førte 80 mænd af sit fædrenehus tilbage til Jerusalem sammen med Ezra i 468 f.v.t. — Ezr 8:1, 8.
9. En af de præster af Immers hus som Ezra tilskyndede til at opløse deres ægteskaber med fremmede kvinder. — Ezr 10:19, 20.