ZEBO’IM

(Zeʹbo’im) [hyæner].

1. En dal i Benjamins område, nær Mikmas. På kong Sauls tid drog tre grupper filistre ud og plyndrede fra Mikmas, og en af dem „vendte sig mod vejen til området der vender mod Zebo’ims Dal, mod ørkenen“. (1Sa 13:16-18) Der hersker usikkerhed om hvor Zebo’ims Dal lå, men den kan være identisk med Wadi Abu Daba‛ (der betyder „Hyænernes Faders Dal“) ca. 10 km østsydøst for Mikmas og ca. 13 km østnordøst for Jerusalem.

2. En by der blev beboet af benjaminitter efter at de var vendt tilbage fra landflygtigheden i Babylon. Den nævnes mellem Hadid og Neballat, og derefter nævnes Lod (Lydda). (Ne 11:31, 34, 35) Den nøjagtige beliggenhed kendes ikke i dag.