ZE’EB

(Zeʹeb) [ulv].

En midjanitisk fyrste i de styrker som Gideon og israelitterne besejrede. Efter det første nederlag flygtede Ze’eb og en anden fyrste ved navn Oreb, men de blev taget til fange og dræbt af efraimitterne. En vinperse ved det sted hvor Ze’eb blev dræbt, fik navn efter ham. — Dom 6:33; 7:23-25; 8:1-3; Sl 83:11.