ZEFAT

(Zeʹfat) [muligvis af en rod der betyder „at holde vagt“].

En kana’anæisk kongeby som lå i den sydlige del af Judas område, øjensynlig syd for Arad, og som blev indtaget af Judas og Simeons allierede kampstyrker. (Dom 1:16, 17; jf. Jos 15:30; 19:4.) Byen blev derefter kaldt „Horma“, der betyder „vielse til udslettelse“. Denne by var ligesom de øvrige kana’anæiske byer ’bandlyst’ af Jehova og skulle vies til ødelæggelse. (5Mo 7:1-4) Judas og Simeons stammer gik nu frem over for Zefat i overensstemmelse med denne bandlysning. Zefat var muligvis den største kana’anæiske by i området. — Se HORMA.