ZIMRI

(Zimʹri).

1. En søn af Zera og en sønnesøn af Juda. — 1Kr 2:4, 6.

2. Den simeonitiske høvding, Salus søn, som førte midjanitterinden Kozbi ind i Israels lejr og begik utugt med hende i sit telt. Med Jehovas godkendelse blev Zimri og Kozbi af denne grund dræbt af Pinehas. Denne hurtige indgriben standsede en plage der allerede havde kostet tusinder af skyldige israelitter livet. — 4Mo 25:6-8, 14-18.

3. Den femte konge over tistammeriget Israel. Zimri herskede i Tirza i syv dage omkring år 951 f.v.t. Han havde tidligere været øverste for halvdelen af stridsvognene under kong Ela, men på et tidspunkt da hæren var i Gibbeton og kong Ela var blevet tilbage, dræbte Zimri ham og alle andre af Basjas hus, hvorefter han gjorde sig selv til konge. Hans regeringstid blev dog meget kort, for hæren gjorde Omri til konge og vendte straks tilbage for at belejre Tirza, hvorpå Zimri brændte kongens hus ned over sig. Zimri var kendt for at gøre hvad der var ondt i Jehovas øjne. (1Kg 16:3, 4, 9-20) Jesabels sidste ord hentydede til konsekvenserne af Zimris handlinger. Da Jehu kørte sejrende ind i Jizre’el, råbte hun spottende fra vinduet: „Gik det godt med Zimri, som dræbte sin herre?“ — 2Kg 9:30, 31.

4. En efterkommer af Saul og Jonatan. (1Kr 8:33-36; 9:42) Der er fremsat formodninger om at han er identisk med nr. 3, for det er muligt at denne Zimri (nr. 3) forsøgte at tilrane sig tronen som et medlem af Sauls husstand.

5. Øjensynlig et sted hvis beliggenhed ikke kendes i dag. Det forbindes undertiden med Abrahams søn Zimran, men uden at der er belæg herfor. — Jer 25:25; 1Mo 25:1, 2.