ZOAR

(Zoʹar) [ubetydelighed].

En by i „Jordanegnen“; den lå åbenbart engang i udkanten af en frugtbar slette. (1Mo 13:10-12; se JORDANEGNEN.) Efter alt at dømme hed Zoar tidligere Bela. På Abrahams tid var byen underlagt en konge der sammen med fire andre konger fra Jordanegnen gjorde oprør mod kong Kedorlaomer af Elam efter at have tjent ham i 12 år; men de blev besejret af ham og hans tre allierede. (1Mo 14:1-11) Kort før Jehova udslettede Sodoma, bad Lot om at måtte flygte derfra til Zoar. Det fik han lov til, og byen blev skånet. (1Mo 19:18-25) På grund af frygt forlod han og hans to døtre senere Zoar og tog ophold i en hule i det nærliggende bjergland. — 1Mo 19:30.

Det blev forudsagt at når der kom en katastrofe over Moab, ville folk flygte derfra til Zoar, og skriget over nationens ødelæggelse ville kunne høres „fra Zoar helt til Horonajim, til Eglat-Sjelisjija“, hvoraf man måske kan udlede at Zoar dengang var en moabitisk by. (Es 15:5; Jer 48:34) I den græske Septuaginta og nogle nyere oversættelser (AT, DA31, JB, NE, RS) nævnes Zoar (Zogora) i Jeremias 48:4 (31:4, LXX, Bagster), men i den hebraiske masoretiske tekst står der „dets små“ eller „dets børn“. (NV, DA92, JP, Ka, Le, Li, Ro) Zoar var det sydligste punkt Moses kunne se da han betragtede landet fra Nebo Bjerg. (5Mo 34:1-3) Byen lå åbenbart i eller i nærheden af Moab, tæt ved det moabitiske bjergland og et sted sydøst for Det Døde Hav. (Jf. 1Mo 19:17-22, 30, 37.) Nogle forskere mener at Zoar lå nord for Det Døde Hav, andre at byen lå på halvøen El-Lisan eller umiddelbart vest eller syd for Det Døde Havs sydlige ende. Yohanan Aharoni identificerer den med es-Safi, der ligger i deltaet ud for Zereds Regnflodsdal (Wadi el-Hasa’). I middelalderen blev navnet forbundet med et betydningsfuldt sted mellem Jerusalem og Elat. Nogle forskere er imidlertid af den opfattelse at det oprindelige Zoar og de andre af „Jordanegnens byer“ ligger under vandet i den sydlige ende af Det Døde Hav. — 1Mo 13:12.