JISJMAEL

(Jisjʹmael) [Gud hører].

1. En efterkommer af Saul gennem Jonatan; søn af Azel af Benjamins stamme. — 1Kr 8:33-38, 40; 9:44.

2. Fader til den Zebadja som Josafat udnævnte til at tjene som kongens repræsentant i juridiske anliggender. Han var af Judas stamme. — 2Kr 19:8, 11.

3. En af „hundredførerne“ som indgik en pagt med ypperstepræsten Jojada om at den ugudelige Atalja skulle styrtes og Joasj indsættes på tronen. Han var søn af Jehohanan. — 2Kr 23:1, 12-15, 20; 24:1.

4. Anfører for dem der dræbte statholderen Gedalja blot tre måneder efter Jerusalems fald i 607 f.v.t.; søn af Netanja, en mand af kongelig æt. Da Nebukadnezar indsatte Gedalja som statholder, befandt Jisjmael sig i det åbne land som en af øversterne for kampstyrkerne. Senere kom han til Gedalja og indgik åbenbart en fredspagt med ham og svor at ville støtte ham som statholder. I hemmelighed konspirerede han imidlertid med Ba’alis, ammonitternes konge, om at dræbe Gedalja. Andre hærøverster, deriblandt Johanan, advarede Gedalja om Jisjmaels forehavende, men statholderen troede ikke på dem og tillod ikke Johanan at slå Jisjmael ihjel. — 2Kg 25:22-24; Jer 40:7-16.

Da Jisjmael sammen med ti mænd var indbudt til et måltid hos Gedalja, rejste de sig og dræbte både deres vært og de jøder og kaldæere der var hos ham. Dagen efter greb morderne 80 mænd som var kommet fra Sikem, Silo og Samaria, dræbte dem alle med undtagelse af 10 og kastede ligene i den store cisterne som kong Asa havde bygget. Jisjmael og hans mænd tog resten af dem der boede i Mizpa, til fange og drog mod ammonitternes land. På vejen dertil blev de indhentet af Johanan og hans styrker, som befriede de tilfangetagne; men Jisjmael og otte af hans mænd undslap og søgte tilflugt hos ammonitterne. — 2Kg 25:25; Jer 41:1-18.

5. En af de præster af Pasjhurs fædrenehus som på Ezras tid havde taget sig fremmede hustruer, men sendte dem bort. — Ezr 10:22, 44.