PLEJEFADER, PLEJEMODER

[hebr.: ’omenʹ; ’omæʹnæth].

I bogstavelig betydning en mand eller kvinde der i faders eller moders sted opfostrer en andens barn. Moses talte om at Jehova i billedlig forstand havde pålagt ham at bære israelitterne „som en plejefader bærer et spædbarn“. (4Mo 11:12) I en genoprettelsesprofeti forudsagde Jehova at det genrejste Zion skulle få konger til plejefædre. (Es 49:23) Den aldrende No’omi blev „plejemoder“ for sit barnebarn Obed. (Rut 4:13, 16, 17) Det hebraiske ord for „plejemoder“ forekommer også i 2 Samuel 4:4, hvor det anvendes om Jonatans søn Mefibosjets „barnepige“.