„En ung katolsk moder har sendt et brev til Selskabets radiostation WBBR for at få nærmere oplysning om vor virksomhed. Jeg modtog brevet fra stationen og besøgte hende. Hun har mistet sin eneste søn på ti år ved, at han druknede, men da hun søgte trøst hos præsten, fik hun at vide, at sønnens død var Guds straf over hende, fordi hun ikke havde været en god katolik. Hun havde tryglet præsten om at skåne hendes søn for skærsildens flammer, men uden resultat. Fortvivlet, ude af stand til at kunne spise eller sove besluttede hun at begå selvmord. Så ville tilfældet, at hun stillede ind på WBBR. Hun hørte om en ny verden med fred og uden død, hun hørte, at de døde sov dødens søvn og hvilede indtil opstandelsen, når Gud vil bringe dem tilbage til en renset jord. Hendes hjerte optændtes af håb, og hun skrev og spurgte, om ikke en eller anden kunne komme og besøge hende. Hun havde bedt om, at den besøgende måtte komme om formiddagen, når hendes mand ikke var hjemme, for hun mente, hendes mand var imod, at hun lyttede til WBBR. Men da jeg kom, var hendes mand mod sædvane hjemme, og da jeg fortalte om tilstandene i verden, og at det var Guds agt at indføre en ny retfærdig verden, nikkede han bifaldende. Til sidst spurgte jeg ham, hvorfra han havde denne kundskab. Til hustruens store forbavselse svarede han, at han hver aften, mens hun lagde børnene i seng, havde lyttet til WBBR! Jeg aftalte straks et bibelstudium med dem i deres hjem, og nu er moderen og en af døtrene aktive i tjenesten for Jehova.“ — New York-forkynder.

(The Watchtower, 1. marts 1950)