Opmåling at den synlige del at den genopbyggede stad

1. Hvilke spørgsmål melder sig ved tanken om de mange, der endnu ikke har fået lejlighed til at tage standpunkt for Riget?

DET store spørgsmål, der melder sig hos mange, er, hvor lang tid er der til slaget ved Harmagedon? Og hvornår vil den absolutte ende komme? Hvor længe må jeg vedblive med at arbejde? Herren Jesus besvarer spørgsmålet i Mattæus, det 24. kapitel, hvor han siger: „Og dette gode budskab om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og da skal den absolutte ende komme.“ (Mattæus 24:14; NW) Så længe dette vidnesbyrd skal prædikes for nationerne, kommer enden altså ikke. Det er ganske øjensynligt, at der er tusinder og tusinder af mennesker, der endnu ikke har haft en fuldgyldig lejlighed til at tage standpunkt for Riget. Hvad må der derfor ske? Når tusinder af retsindige mennesker kommer til Herrens organisation og efter at have studeret en tid selv bliver forkyndere af budskabet, og det i et tempo af 49.000 om året, ville man så ikke synes, at Teokratiets vækst kunne forøges endnu mere? Griber hver eneste, der er indviet til Gud, fast om det evige liv ved at aflægge den gode bekendelse offentligt? Det vil være godt for hvert eneste af Jehovas vidner nøje at analysere sit arbejde ud fra disse spørgsmål. Hvad vil du svare efter at have læst følgende?

2. Hvor mange forkyndere rapporterede i året 1950, fra hvor mange lande, og i hvor mange timer arbejdede de?

² Der er indkommet rapporter fra 115 lande, øer, provinser og territorier under de forskellige nationer, og vi ser, at der er 328.572 Jehovas vidner spredt ud over hele jorden, der har forkyndt det gode budskab om Guds rige hver måned i det forløbne år. Det er et enestående resultat. De har anvendt mange timer til forkyndelsen af dette budskab. Selskabet modtager rapport over, hvor mange timer der bliver arbejdet, og i arbejdsåret for 1950 er der blevet anvendt 54.707.445 timer til at forkynde ordet. Dette gode arbejde med forkyndelsen af ordet er steget op til himmelen som en liflig duft for Herren, og det bringer hans tjenere på jorden tilfredshed, fordi vi ved, at vi i endnu et år har været i stand til at forkynde, at Jehova er konge.

3. Hvem er vi især interesserede i at tale med? Hvad resulterede det i med hensyn til genbesøg og bibelstudier i 1950?

³ Herrens folk er ikke interesseret i blot at tale med hvem som helst, selv om de vil gøre det, men de er først og fremmest interesseret i at tale med dem, som har et hørende øre. De går fra dør til dør for at finde sådanne og aftaler at besøge dem igen, som har vist interesse. Måske tager de, som vi taler med, en bog eller et blad eller en brochure. Denne interesse følger vi op. I løbet af året har de mange tusinder Jehovas vidner foretaget 18.782.972 sådanne genbesøg hos folk, der var interesserede i Guds ord. Når man læser rapporten i Yearbook, ser man, at der er blevet tilbagelagt mange kilometer for at nå disse atten millioner mennesker. Forkynderne vil måske have tilbragt en time eller mere hos dem for at besvare deres spørgsmål vedrørende bibelen og gøre den opmærksom på det gode budskab i Guds ord. Foruden disse genbesøg har man fundet det praktisk at studere regelmæssigt med folk, som virkelig ønsker at lære noget. Derfor har forkynderne af det gode budskab foretaget 234.952 besøg hos sådanne mennesker hver uge og afholdt bibelstudier hos dem. Men er det nok? Nej. Vi må hjælpe dem til at gribe det evige liv og til at aflægge den rigtige offentlige bekendelse. Vi ønsker for dem, at de skal kende Gud så godt, at de vil være i stand til at forkynde for andre, fordi de selv ønsker det, ikke af tvang, men på grund af kærlighed til sandheden og ønsket om at se Teokratiet vokse.

4. Hvad var rekordtallet for forkyndere i 1950? Hvad kan der gøres for at forbedre vor indsats i al almindelighed?

⁴ Af rapporterne fremgår det, at der alt i alt i disse 115 nationer har været en fremgang på 18 procent, eller at 49.151 flere mennesker har forkyndt budskabet om Riget i året 1950 i sammenligning med året 1949. Det er en udmærket fremgang og viser, at mange flere mennesker har vendt sig fra uretfærdigheden, har taget Jehovas navn til sig og er blevet velsignet af ham i deres tjeneste. Hvad kan vi gøre i 1951 for at forbedre vor tjeneste? Dersom den almindelige tendens er stadig vækst, så skulle vore personlige resultater også være større. Hvert land har på et eller andet tidspunkt i årets løb haft et rekordantal. Det vil sige, at der i en bestemt måned var et større antal, der deltog i vidnearbejdet, end i nogen anden måned. Dersom vi lægger disse rekordtal sammen, ser vi, at der har været 373.430 vidner for Riget ude i tjenesten. Hvis disse 373.430 deltog i tjenesten hver måned, ville et kolossalt vidnesbyrd kunne aflægges, og råbet, der ville lyde til Herrens pris, ville være som et kor af en stor skare, en brusen af mange vande og buldren af stærke tordener. Sådan burde det være.

5. Hvor højt lød det kor, Johannes hørte? Hvad kan vi derfor med rette spørge os selv?

⁵ I Åbenbaringen 19:6 (NW) står der: „Og jeg hørte som et kor af en stor skare og som en brusen af mange vande og som en buldren af stærke tordener. De sagde: Pris Jah, I folk, thi Jehova, vor Gud, den Almægtige, er begyndt at regere som konge. Lad os glæde og fryde os og give ham æren, thi Lammets bryllup er kommet, og hans hustru har gjort sig rede. Og der blev givet hende en skinnende ren linnedklædning at iføre sig; thi linnedklædningen er de helliges retfærdige gerninger.“ Nu er tiden inde til, at denne store skare skal lovsynge den Højeste og forkynde, at Jehova er konge, og denne lovsang skal være så kraftig, at den vil lyde som mange vandes brusen og som stærk torden. Jehovas vidner kan nu spørge sig selv: Lyder lovsangen så højt? Eller skal vi ved Herrens nåde stemme endnu kraftigere i?

6. Hvor mange lande havde en forøgelse på over 50 procent? Hvor mange havde mindst 34 procent? Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

⁶ Det kan ikke benægtes, at en stor skare mennesker og kvæg samles til den åbne by, og det kan ikke benægtes, at Teokratiet vokser. Det kan ikke benægtes, at Jehova Gud beskytter sit folk, som var vi under hans hånds skygge. Det kan ikke benægtes, at dette evangelium om Riget bliver forkyndt vidt og bredt. Men som Herrens tjenere kan vi spørge os selv: Kan vi gøre det bedre? Kan vi gøre mere? Finder vi de „andre får“, og hjælper vi dem på rette måde? Se på statistikken, når den bliver offentliggjort, at 28 lande havde 50 procents forøgelse eller mere i deres forkynderantal. Vil det sige, at der i disse lande findes flere „andre får“ end i andre lande? Eller kan det tænkes, at forkynderne i disse lande er flittigere til at foretage genbesøg, holde bibelstudier eller arbejde fra dør til dør? Krones de bestræbelser, de gør sig i deres hjemland, med større held, fordi de arbejder mere effektivt og udnytter tiden bedre? Kommer de ind i folks hjem og snakker med dem og studerer med dem? Eller står de bare på gadehjørnerne med bladene uden at sige et ord? Arbejder de fra dør til dør og taler med begejstring til enhver, som har hørende øre? Er vort arbejde effektivt? Det er altsammen spørgsmål, vi alle kan stille os selv. Når vi betragter disse lande, finder vi, at 45 lande af de 115, der har rapporteret, har haft en forøgelse på mindst 34 procent i antal forkyndere ude i tjenesten hver måned i sammenligning med forrige år. Hvad kan mon årsagen være til en så enestående fremgang? Vi kan igen stille os de samme spørgsmål.

Personlig indsats for forøgelse

7. Hvad må vi hver især med henblik på Teokratiets vækst i 1951 sætte os for?

⁷ Når vi betragter vort arbejde og de resultater, der indtil nu er opnået, er den 18 procents gennemsnitlige forøgelse for alle lande virkelig fin. Men hvis vi skal se Teokratiet vokse mere end nogen sinde før, hvad må vi gøre i året 1951? Vi kan ikke hver især få en halv eller en tredjedel forkynder med, men vi kan som den nye verdens forkyndere hjælpe et andet menneske til at forstå Guds hensigter og hjælpe vedkommende til at være med i arbejdet og blive virkelig grundfæstet i sandheden og lade ham forstå, hvilken forret det er at være en tjener for den Højeste og med i det kor, der som kraftig torden råber, at Jehova er konge. Som følge af Jehovas ufortjente godhed imod os vil en endnu langt større skare synge hans pris inden Harmagedon, og Jehovas vidner vil være med til at samle dem ind. Ville det derfor ikke være en idé, at hver eneste af Jehovas vidner prøvede på at hjælpe mindst eet menneske til at få så megen kundskab om sandheden i det kommende år, at han eller hun blev en regelmæssig forkynder? Vi kommer måske til at holde mange studier for at vinde eet menneske for Herren, men dersom vi er i stand dertil, og enhver af os sætter sig det som mål, uanset i hvilket land vi befinder os, eller om vi bor i en by, en landsby eller på landet, ville der ved årets afslutning være dobbelt så mange forkyndere.

8. Hvilket mål foruden vort sædvanlige skal vi bestræbe os for at nå, og gør vi det, hvor mange forkyndere vil der da være?

⁸ Hver kreds vil stadig søge at nå målet på 10 procents forøgelse, som de tidligere har gjort, men hvorfor standse ved det? Hvorfor ikke lade hver eneste kreds ved Herrens hjælp stræbe efter at nå en forøgelse på 34 procent over rekordtallet for forkyndere for året før? Lad med andre ord kredsene tage deres rekordtal fra sidste år og lægge 34 procent til og have det som mål for det rekordtal, de skal nå i tjenesteåret 1951. Dersom hver eneste kreds, hver afdeling, hvert land kan nå dette mål, vil det betyde, at vi ved afslutningen af året 1951 vil have over en halv million forkyndere, der er interesseret i at prædike dette gode budskab om Riget. Det vil i alt sige 500.396, i sandhed en vældig skare, hvis stemmer vil lyde som mange vande og stærke tordener, der forkynder, at „Jehova, vor Gud, den Almægtige, er begyndt at regere som konge“.

9. Hvad antyder, at dette er muligt? Hvad viser Zakarias 8:23, at vi må gøre?

⁹ Kan vi vente, at dette vil ske, efterhånden som vi nærmer os slaget ved Harmagedon? Der er intet til hinder derfor, dersom alle de retsindige skal samles til Guds organisation. Betragt for eksempel tallene fra mindehøjtiden sidste år. Der var 511.203, der kom sammen for at fejre mindet om Herrens død. Hvorfor ikke hjælpe dem alle til at forkynde ham som konge? Hvad mente profeten Zakarias, dengang han sagde: „Så siger Hærskarers Jehova: I hine dage skal ti mænd af alle folks tungemål gribe fat i en jødes kappeflig og sige: Vi vil gå med jer; thi vi har hørt, at Gud er med jer.“? (Zakarias 8:23) Han mente, at en større skare ville vise sig. Ti mænd ville gribe fat om kappefligen på en åndelig israelit eller jøde, et vidne for Jehova, en, der flittigt tjener Gud og er helt indviet til. Herren, fordi de hører, at „Gud er med jer“. Vil vi ikke lade dem høre, at Gud er med os og se beviserne derfor? Det er af største vigtighed for os at forkynde Riget, så at alle, der vil, kan få del i vore velsignelser og glæde sig over Teokratiets vækst.

10. Hvilke forkyndere vil særlig støtte kredsene i bestræbelserne for at nå målet? Og hvor mange er der?

¹⁰ Kredsorganisationerne verden over vil blive støttet af 14.093 pionerer, der arbejder i heltidstjenesten i alle egne på jorden. I denne gruppe findes 779 missionærer i 79 forskellige lande uden for de Forenede Stater. Med deres hjælp vil det blive lettere at nå de 34 procents forøgelse over sidste år, især eftersom der var 511.203 til stede ved mindehøjtiden. Selskabet sender stadig flere elever ud fra bibelskolen Gilead og vil vedblive dermed, så længe Herren tilvejebringer de nødvendige midler til at holde dem gående i deres missionsområde. De er ligesom alle Guds tjenere blevet uddannet til at hjælpe i det store indsamlingsarbejde, der nu finder sted.

11. Hvor megen litteratur er der blevet fremstillet? Hvilket ansvar hviler der på os i denne forbindelse?

¹¹ For at opnå forøgelse må budskabet om Riget direkte bringes ud til folk enten i form af bibelen eller andre publikationer, efterhånden som vi trykker dem. Der er blevet udført et godt stykke arbejde i denne forbindelse, idet der i året 1950 er blevet spredt 15.954.418 store bøger og småbøger foruden 17.376.611 blade (Vagttaarnet og Vaagn op!). Der blev tegnet 622.094 abonnementer på bladene. Det vil sige, at folk har fået rigelig med litteratur, men spørgsmålet er, om det rigtige efterarbejde er blevet gjort for at forøge Teokratiets vækst? Det er ikke nok at sprede litteraturen: vi må til stadighed og regelmæssigt besøge folk og studere med dem. Millioner af traktater og løbesedler er blevet spredt i hele verden. I alle dets trykkerier har Selskabet faktisk i alt trykt 12.650.267 bibler, store bøger og småbøger. For Vagttaarnets og Vaagn op!’s vedkommende ligger tallet på 46.084.937. Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab er i stand til at trykke mere, dersom efterspørgselen stiger, og der er intet, der ville gøre afdelingskontorerne lykkeligere, end hvis den gjorde det. Foruden de tal, der er blevet nævnt, er der også blevet trykt 242.215.027 andre tryksager, som for eksempel løbesedler, plakater til brug ved avertering af offentlige møder, Budbringer, breve, brevhoveder o.s.v. Litteratur kan fås, og hvad jordens befolkning angår, kan største delen af den nås med det gode budskab. Ansvaret for at overbringe dem det påhviler Herrens folk gennem forkyndelsen af ordet, hvilket de ved Herrens nåde vil fortsætte med.

Hold trofast ud

12. Ved hvem har Gud talt i disse sidste dage, og hvorfor bør vi lytte til hans befalinger?

¹² Jehovas vidner ved, at i fordums tid talte den Højeste til fortidens trofaste mænd, og at han talte til dem gennem profeterne. Men nu ved afslutningen af det gamle tingenes system taler han til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting. (Hebræerne 1:1, 2) Vi ejer beretningen om, hvad han har sagt, og vi kan studere den. Og ikke det alene, men den største begivenhed i historien har fundet sted, Kristus Jesus er blevet indsat på tronen og hersker som Jehovas konge! Han er Guds herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede. Han står langt over englene, fordi han har arvet et navn, der er ypperligere end deres. Dersom det, englene siger, sker, så vil det, Guds søn siger, stå endnu fastere. Vi må lytte til hans befalinger og gøre derefter.

13. Hvorfor bør vi gøre os mere flid end nogen sinde før i forbindelse med Teokratiets vækst?

¹³ Det er efter Guds søns anvisning, at Jehovas vidner går ud og forkynder budskabet om Riget. Paulus sagde til os, som Guds talerør, i Hebræerne 2:1: „Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, for at vi ikke skal glide bort fra det.“ Vi må huske, at den, som taler og giver anvisningerne, er Guds enbårne søn. Vi bør følge i hans fodspor og forkynde ordet. Tiden er ikke inde til at blive forsømmelig eller ligegyldig og at tro, at Harmagedonslaget er langt borte. „Tiden er knap.“ (1 Korinter 7:29) For apostlene åbenbarede Jesus tegnene på denne verdens ende og hans andet komme, og vi har beviser for, at han er usynligt til stede nu. Et af tegnene på hans nærværelse er det store forkynderarbejde. Derfor bør Jehovas tjenere på jorden være endnu mere optaget af Teokratiets vækst end hidtil. „Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis.“ — 2 Timoteus 2:15.

14. Hvad søger vi først, og hvad er vi derfor mest interesseret i, og hvor?

¹⁴ Jesus sagde: Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Vi må derfor have det som hovedtanke at søge Guds rige og vedblive dermed indtil enden. Derfor sagde Paulus til Timoteus: „Derfor påminder jeg dig om at opflamme den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse. Thi Gud har ikke givet os fejgheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd. Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre, ej heller ved mig, hans fange; men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver.“ (2 Timoteus 1:6-8) Vi må være forberedt på forfølgelse; vi kan risikere at blive kastet i fængsel, ligesom Paulus blev. Vi kan vente at finde mange trofaste bag totalitære staters jerntæpper, afskåret fra forbindelse med resten af Guds folk. Vi kan vente at finde sådanne, når vi er i koncentrationslejre eller overfaldes af pøbelsværme. Eet ved vi: vi kan ikke vente hensyn af denne onde verden, for denne gamle verden er ikke for Guds rige. Jesus sagde: „Mit rige er ikke af denne verden.“ (Johannes 18:36) Det ved vi også. Vi er blevet advaret om disse forhold, og til trods for disse vil vi alligevel kun interessere os for indsamlingen af de „andre får“, for det vil være til ære for Jehovas navn.

15. Hvilken regel for trofasthed bør vi nu følge, op særligt i betragtning af vort fremtidige arbejde?

¹⁵ Dersom vi skal indsamle de retsindige til den åbne by, fordi Jehovas tid nu er inde dertil, og opnå en forøgelse på 34 procent over sidste års rekord, må Jehovas vidner være rede til at tage sig af dem. Ved Guds godhed har hans tjenere været trofaste i det arbejde, der er blevet dem betroet, og vi mindes Jesu ord i Lukas 16:10: „Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.“ De, som har taget tjenesten for den Højeste op, må være trofaste i alt deres arbejde, både småt og stort. De mindste ting i forbindelse med arbejdet fra dør til dør er lige så vigtige for vor trofasthed som tilsynet med en stor kreds. Der venter os større opgaver i forbindelse med indsamlingen af den store skare af „andre får“, for de kommer til os i stadig stigende tal, og vi må være parat til at tage imod dem. Skulle vi undslå os og sige, at det er for meget for os, når ti tager fat i vor kappeflig og beder os om at give dem af vor tid til at fortælle dem om sandheden, fordi de har hørt om vor Gud, og at han er med os? Nej! Vi ser med glæde, at de istemmer sangen: „Pris Jah, I folk, thi Jehova, den Almægtige, er begyndt at regere som konge.“ — Åbenbaringen 19:6; NW.

16. I forvisning om hvis beskyttelse fortsætter vi i dette storslåede arbejde?

[Oversigt på side 28, 29]

Arbejdsrapport for 1950 for Jehovas vidner i hele verden

(Se den trykte publikation)