„Lykkelige er de øjne, som ser“

ØJNENE er noget af det bedste, vi har, uundværlige for vor fuldstændige lykke. De sætter os i stand til at nyde synet af stjernehimmelen oven over os, alle de skønne og herlige ting i den synlige verden, der omgiver os, og selve sollyset. Ved at bruge vore øjne og vor tænkeevne kan vi forstå, at Gud virkelig eksisterer, og at han oprindelig skabte alt smukt. — Præd. 3:11; Rom. 1:20.

Jehova Gud dannede ikke blot det naturlige lys og udstyrede mennesket med øjne, hvormed det kunne se de jordiske ting, men han har også draget omsorg for, at mennesket kan se åndeligt lys og forstå åndelige ting ved hjælp af „hjertets øjne“. (Ef. 1:18) Hans ord er et lys på vor sti, og i dag skinner det med stadig voksende glans. (Sl. 119:105; Ordsp. 4:23) Ved hjælp af dette lys får man en forståelse af Jehova Gud, hvem han er, og hvad hans hensigter er; vi lærer, at Guds rige er nær, og at dette onde, gamle tingenes system snart vil blive erstattet med en ny verden, hvor retfærdighed bor. — 2 Mos. 6:3; Åb. 11:15-18; 2 Pet. 3:1-13.

Det er en stor plage ikke at kunne bruge sine øjne, men at være uden åndeligt syn er en langt større mangel, ja, det betyder i virkeligheden tilintetgørelse. (Matt. 15:14) Og hvor udbredt er ikke denne åndelige blindhed! Mens kun eet eller højst to mennesker af tusinde i U.S.A. lider af fysisk blindhed, er forholdet lige det modsatte, når det gælder det åndelige syn: Kun een af tusinde kan se! I Indien har kun een af omkring en million dette åndelige syn, mens der i Kina kun er een af fire millioner, der har nogen forståelse af Jehova og hans hensigter.

Hvorfor så megen åndelig blindhed?

Hvorfor er så mange mennesker åndeligt blinde? Først og fremmest fordi Satan, dette tingenes systems gud, har forblindet deres sind for sandheden. (2 Kor. 4:4) Han er mørkets fyrste og lysets ærkefjende, og han og hans dæmoner gør alt, hvad de kan, for at holde folket i mørke. — Es. 60:2; Ef. 6:11, 12.

På grund af denne forblindende indflydelse har millioner af mennesker i Kina, Indien og bag jerntæppet aldrig haft lejlighed til at se lyset. Alle disse mennesker er blinde, simpelthen fordi de aldrig har haft lejlighed til at bruge deres øjne til at lære sandheden at kende. I dag bliver der gjort et stort arbejde for at lade dette lys stråle ud i alle dele af verden. Hundrede tusinder lysbærere lader deres lys skinne fra hus til hus og på gadehjørner; radioen tages i brug, og missionærer bliver uddannet og sendt til de lande, hvor mørket er størst, for at så mange som muligt kan komme i kontakt med lyset og se, forudsat at de ønsker at se.

Forudsat at de ønsker at se? Ønsker ikke alle at se lyset? spørger du. Jo, i bogstavelig henseende ønsker de fleste mennesker at se, men ikke i åndelig henseende. Ligesom der er visse vilde dyr, der foretrækker mørket fremfor lyset på grund af deres plyndringsnatur, svage syn o.s.v., sådan viser kendsgerningerne, at også nogle menneskelige skabninger af en eller anden grund foretrækker mørke fremfor lys. De er et modstykke til de religiøse ledere på Jesu tid. De var blinde, ikke på grund af mangel på lys, for lyset var kommet til verden, men fordi de nægtede at se dette lys, nægtede at anerkende Jesus som den lovede Messias. — Matt. 4:15, 16; Joh. 3:19-21.

Hvorfor lukkede de øjnene for lyset? På grund af stolthed, fordom og begær. De prøvede at retfærdiggøre deres stilling ved at bede om flere tegn og om, at Jesus ville sige dem rent ud, om han var Messias eller ikke. Men Jesus føjede dem ikke i deres spidsfindige krav på flere beviser. På deres forlangende: „Hvis du er Kristus, så sig os det,“ svarede han: „Selv om jeg sagde jer det, ville I overhovedet ikke tro mig.“ — Matt. 16:1; 21:23; Luk. 22:67, NW.

Jesus advarede imod et „ondt øje“. (Mark. 7:22; Matt. 20:15) Ondskab, misundelse og begær gjorde hans modstandere blinde for sandheden, for skønheden, det fornuftige og bibelske i det, han fortalte dem. Når de var mere optaget af at vinde menneskers ære end af at opnå Guds godkendelse, hvordan skulle de da kunne se? (Joh. 5:44) Og det samme er sandt om den organiserede religions ledere i dag: Stolthed, fordom og begær gør dem blinde for de enkle og fornuftige forklaringer på Jehovas ord og hensigter, som lægges frem for dem af hans tjenere og vidner.

En anden grund til, at nogle ikke kan se, er, at de ikke har et „sundt øje“. Det er, som når øjnene ikke kan fæste sig nøjagtig på et punkt, og så fyldes sindet med en forvirring af stråler uden at kunne opfatte noget klart billede af, hvad øjnene ser. Vanskeligheden med dem, der ikke har et „sundt øje“, er, at de prøver på at tjene Gud og rigdom, Mammon eller selvisk vinding, samtidig. Dette er et dobbelt syn eller synspunkt, der gør dem ude af stand til at se, at delvis indvielse og delvis tjeneste ikke behager nogen af de to store herrer, Jehova Gud og Satan, Djævelen. Begge kræver alt eller intet.

Et menneske med et sådant uklart, eftergivende syn er i mørke, hvad angår Guds rige og livet i den nye verden, der nu er nær, og famler omkring, snart ved den ene side og snart ved den anden; han går ikke på lysets sti, men snubler nedad den brede vej, der fører til tilintetgørelse. Han mener måske, at han er i lyset, men det, som han antager for at være lys, er netop mørke, og på grund af hans forkerte, selviske opfattelse, „hvor stort bliver så ikke mørket!“ — Matt. 6:23.

Hvordan man lærer at se

Ved fødselen kan et barn intet opfatte, selv om øjnene er åbne. Men efterhånden søm dagene og månederne går, dukker de samme former og farver op igen og igen. Barnet bliver kendt med dem; det husker dem og kan identificere dem ved hjælp af synet. Således lærer det at bruge sine øjne og blive fortrolig med den verden, der omgiver det.

Sådan går det også med en, der kommer i forbindelse med sandhedens lys. I begyndelsen er det hele os ukendt, og vi kan kun se lidt af det, som bliver åbenbaret for os. Men hvis vi har ærlige hjerter, der søger at forstå og at holde fast på det, vi lærer, vil vi blive ved med at holde blikket rettet mod siderne i Guds ord og de gerninger, som udføres af den organisation, han nu bruger her på jorden. På den måde bliver vi fortrolige med disse ting. Med god hukommelse og kendskab forøger vi vor opfattelsesevne, det vil sige vor evne til at vælge eller udplukke forskellige ting og skelne dem fra andre og at opdage detailler og særlige træk. Herren besvarer vor bøn: „Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov.“ — Sl. 119:18.

En sådan oplæring i at se kræver naturligvis tid og øvelse, men lønnen i form af resultater er velsignet. Vi behøver aldrig mere at følge blinde ledere, aldrig mere at famle i mørke, aldrig mere at blive forvirret på grund af de mange religiøse trosbekendelser, aldrig mere at blive gjort rådvild på grund af indviklede spørgsmål. Skønheden i Jehovas sandhed får os til at udbryde: „Fra Jehova er dette kommet, det er underfuldt for vore øjne.“ — Sl. 118:23.

Vi må nu virkelig værdsætte „hjertets øjne“ og udvise den største omhu for dem. Vi må aldrig lade dem svækkes i synsevne og skarphed, eller falde tilbage til verdslig blindhed. De må stadig styrkes, så de ikke bliver overanstrengte eller generede af det voksende lysskær fra Guds ord i vor tid. Vi må ikke lade dem blive sløve, men stadig træne dem i harmoni med de vidunderlige regler for kunsten at se åndeligt.

Engang Jesus talte med sine disciple, der netop var vendt tilbage fra en kampagne på arbejdsmarken med at forkynde Guds rige, sagde han: „Lykkelige er de øjne, der ser de ting, I ser. For jeg siger jer, mange profeter og konger ønskede at se det, I ser, men så det ikke, og at høre det, I hører, men hørte det ikke.“ (Luk. 10:23, 24, NW) Vore øjne er langt mere velsignede, end deres var, fordi vi ud fra opfyldelsen af Bibelens profetier kan se, at Jehovas kongelige regering ved Kristus nu er fuldstændig oprettet i himlene for evigt. Fordi det er sådan, kan vi med den største tillid proklamere Guds riges nærværelse og aktive virksomhed for alle nationer. — Matt. 24:14.

Jehova Gud er vor store lærer, og profeten siger om ham: „Din lærer vil ikke mere skjule sig, men dine øjne vil se din lærer.“ (Es. 30:20, AT) Vi må holde vore øjne fæstet på ham ved at give agt på hans instruktioner, som forelægges os gennem hans åbenbarede ord og hans organisation, ligesom tjenerens øjne følger hans herres hånd. (Sl. 123:1, 2) Vi må også holde vore øjne fæstet på „troens banebryder og fuldender“, Kristus Jesus. — Hebr. 12:2.

Og mens vi drager frem ad den eneste rette vej med øjnene fæstet på Jehova Gud, Kristus Jesus og Riget, lad os da også se med gavmildhed på de fattige mennesker i mørket, som hungrer efter lyset fra Rigets sandhed. Når vi omgås dem, så lad os huske: „Han, som har et gavmildt øje, skal blive velsignet; for han giver den fattige af sit brød.“ (Ordsp. 22:9, KJ) Ikke bogstaveligt brød, men det, som er af langt større vigtighed, åndeligt brød, som resulterer i et godt syn, ligesom den honning, Jonatan spiste, mens han forfulgte filisterne. (1 Sam. 14:27-29; Matt. 4:4) Det samme udtrykkes således i ordsproget: „Hvem fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvem øjnene lukker.“ — Ordsp. 28:27.

Kristus Jesus så med medlidenhed på de stakkels blinde får på sin tid. Lad os gøre det samme og derved have andel i opfyldelsen af skriftstedet: „De, for hvem han ikke var forkyndt, skal se ham, og de, som intet har hørt, skal forstå.“ (Rom. 15:21) Vore øjne er blevet velsignet af sandhedens lys; lad andre få lyset, for at de også kan se! „Thi således har Herren befalet os: Jeg har sat dig til hedningers lys, at du skal blive til frelse indtil jordens ende.“ — Apostlenes Gerninger 13:47.