Ord, der betyder liv

JEHOVA GUDS talte ord har meget større magt end alle denne verdens atomsprængende videnskabsmænd råder over, og det er langt mere virkningsfuldt end noget, den moderne lægevidenskabs troldmænd har kunnet opfinde. Det var på Jehovas ord, at det ufattelige univers’ dybder, som er formet efter hans vilje, blev til. Da vor jord i sin oprindelige form var svøbt i mørke, sagde Gud: „Der blive lys! Og der blev lys!“ — 1 Mos. 1:3.

Tænk derfor på, hvilken kraft og styrke der ligger bag det budskab, som findes i Bibelen, Guds ord. De opblæste mennesker, der har tiltaget sig rollen som bibelkritikere, overser i deres nidkærhed den lange tidsperiode med guddommelig inspiration, da Guds ånd virkede på mange forskellige mænd fra alle hånde samfundslag i den hensigt at forme een harmonisk bog, der havde eet altoverskyggende formål, nemlig at vise hen til Guds overhøjhed, og hvordan denne ville blive hævdet ved hans rige. Bibelkritikken har kastet enhver anerkendelse af den uimodsigelige måde, hvorpå Bibelens profetier er gået i opfyldelse, over bord. Disse mennesker drager den slutning, at Gud anvendte 1600 år på at frembringe et mesterværk, blot for at afvente deres dom med hensyn til, om det kunne måle sig med bøger, som udelukkende er af menneskelig oprindelse. Er de i stand til at tilintetgøre det ord, der forkyndte skabelsens begyndelse?

Betyder dette, at de, der tror på Bibelen, tilbeder en bog? Nej, men hvad deres stilling til Bibelen angår, så tilbeder de den Gud, som Bibelen åbenbarer. De retter sig villigt efter de anvisninger på at behage Gud, som Bibelen indeholder. Det gør de, fordi Bibelen er den eneste bog blandt al denne verdens litteratur, der viser vejen til livet. I sin bøn til sin fader, Bibelens store forfatter, viste Jesus, at han havde den rette indstilling, og han prøvede ikke på at ophøje sig selv og indtage en kritisk holdning over for Gud. (1 Tim. 6:19; Joh. 17:3, 17) Hans jordiske liv var et lysende eksempel på forsvaret af Guds ord, hvad der også fik apostelen Paulus til at skrive:

„Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus. Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig [der, skønt han var i Guds skikkelse, ikke overvejede at gribe efter at blive Guds lige, NW] . . . Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder, for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden, mens I holder fast ved livets ord, og derved skaffer mig den ros på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller slidt forgæves.“ — Fil. 2:5-16.

At man „holder fast ved livets ord“ betyder i dag, at man forsvarer det vigtigste navn i dette ord, nemlig navnet på dets forfatter, Jehova. I Bibelens Hebraiske Skrifter forekommer navnet Jehova 6823 gange, og alligevel er der nogle, som søger at skjule dette navn! Hvis Jehova er vor livgiver, og vi må lære om hans hensigter for at kunne rette os efter dem og opnå hans gunst og vinde livet, må vi så ikke lige fra begyndelsen lære hans navn at kende, det navn, der er vor tilflugts „stærke tårn“, hans navn, som er „livets kilde“, navnet på den retmæssige store „konge over hele jorden“? — Ordsp. 18:10; Sl. 36:10; Zak. 14:9.

I 1950 udgav Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab New World Translation of the Christian Greek Scriptures [Ny Verdens oversættelse af de Kristne Græske Skrifter], en nøjagtig oversættelse på moderne sprog, som indeholder videnskabelig støtte for sin indstilling til det guddommelige navn, der konsekvent er gengivet i de Græske Skrifter eller „Ny Testamente“. På grund af dette og mange andre fremragende træk har dette værk vundet mange fordomsfri autoriteters anerkendelse.

Hvilken stor forret er det ikke i dag at stå på samme side som Guds ord, at forfægte og forsvare det i stedet for at modstå det! Tænk på dette — at blive brugt som budbringere, nu da livets vand strømmer ud og fylder jorden, for til sidst at dække den, som vandene dækker havets bund! (Hab. 2:14) Der er ikke nogen anden del af Guds skaberværk, der drager hans ords visdom i tvivl. Stjernerne gør det ikke. Planeterne gør det ikke. Dyrene, der følger naturens lov, gør det heller ikke, lige så lidt som planteverdenen gør det. Ved Jehovas ufortjente godhed vil vi heller ikke gøre det. Vi vil ikke som spotterne håne betimeligheden af det livgivende budskabs ord og klynge os til livet i denne gamle døende verden som noget, der er bedre, finere og mere praktisk. „Thi alt kød er som græs, og al dets herlighed som græssets blomster; græsset visner, og blomsterne falder; men Herrens ord bliver evindelig. Og dette er det ord, der er blevet forkyndt jer i evangeliet.“ — 1 Pet. 1:23-25.

Som Guds tjenere af i dag vil vi lydigt fremholde dette gode budskab for alle retsindige mennesker. Det er alt, hvad vi kan gøre, og det er også det bedste. Guds ord bliver evindelig. Du ønsker også at leve evigt, ikke sandt? Så læs det, studér det, tro det, følg det og lev efter det.

„Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag, men har lyst til Jehovas lov, og som grunder på hans lov både dag og nat. Han er som et træ, der, plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han lykke til. De gudløse derimod er som avner, vinden bortvejrer. Derfor består de gudløse ikke i dommen og syndere ej i retfærdiges menighed. Thi Jehova kender retfærdiges vej, men gudløses vej brydes af.“ — Salme 1.