„Sandheden skal frigøre jer“

NIGERIA i Vestafrika er et land med mange stammer, der taler mange sprog og har vidt forskellige folkeskikke. Det er så stort som Texas og New Mexico tilsammen og har en befolkning på omtrent 30 millioner mennesker, hvoraf halvdelen er muhamedanere. Omkring 13.000 Jehovas vidner udfolder hovedsagelig deres virksomhed i landets sydlige del, hvor navnkristenheden for en stor del råder, men hvor der også findes megen juju-dyrkelse og meget hedenskab.

Skønt kristenhedens mange religiøse sekter har arbejdet blandt dette folk i årevis, er det ikke lykkedes dem at slå så meget som en breche i de indfødtes overtro. De fleste af deres omvendte holder fast ved den hedenske overtro og går for eksempel i kirke om morgenen og til fetish-ceremonier i skoven om aftenen. Men når det sandhedens lys, Jehovas vidner spreder, trænger ind i afrikanerens sind, er det så fuldstændig forbi med hans overtro og dæmondyrkelse, at man må undres.

Lad os tage et eksempel: I en landsby udbrød der et uvejr, og stormen brækkede nogle grene af et stort træ, som mentes at være beboet af ånder og derfor regelmæssigt blev tilbedt. De afbrækkede grene blokerede vejen, men ikke een af landsbyboerne vovede at røre dem af skræk for at blive dræbt af juju’en. Hvad gjorde de så? De sendte bud efter Jehovas vidner for at få dem til at rydde vejen; de vidste nemlig, at juju’en ingen magt havde over dem. Når juju-processioner drager gennem landsbyen og skræmmer beboerne fra sans og samling, spadserer Jehovas vidner roligt forbi, mens andre flygter hjem i panisk rædsel. Det er almindelig kendt i hele landsbyen, at juju’en ikke har magt over Jehovas vidner. Hvor sandt sagde ikke Jesus: „I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Joh. 8:32.

Af ovenstående er det ikke svært at se, om det er kristenhedens sekter eller Jehovas upopulære vidner, der bringer befolkningen i Nigeria den sandhed, der gør dem fri.